12 mand resterer: Zvi Stern størst før €25.000 highroller-finale
EPT Grand Final-festivalen lakker hastigt mod enden, når Monte Carlo Bay for sidste dag i denne ombæring slår dørene op for en række af verdens bedste pokerspillere. Ud over at lægge filt til EPT Main Event-finalebordet, der skydes i gang klokken 13.00, så skal der i dag også findes en vinder af sæsonens sidste highroller på European Poker Tour, når de 12 resterende højrullere skal have fordelt de mere end €5,5 millioner.
Læs også: Spin & Go-kvalifikant møder fransk mur i EPT-finale
Før sidstedagen ser det bedst ud for Israels Zvi Stern, der i november var på WSOP Main Event-finalebordet. Dengang måtte Stern “nøjes” med en femteplads og godt $1,9 millioner, og selvom der ganske vist ikke er helt så meget at spille om i denne ombæring, så er israeleren med garanti sulten efter trofæet og de €1.197.000 på toppen. Stern har 1.638.000 chips med sig til dagens spil, hvilket er tæt på dobbelt average.

Daniel ‘KidPoker’ Negreanu røg kort før spilstop i går, da hans
ikke kunne holde mod Alexadnru Papazians
all in på et
-flop.
De nærmeste forfølgere er britiske Max Silver (1.342.000) og græske Alexandros Kolonias (1.338.000), mens den dansk-bosatte rumæner, Alexandru ‘steakaddict’ Papazian (1.231.000), og WPT-kongen Anthony Zinno (816.000) ligeledes er med i jagten. Til gengæld måtte verdensstjernen Daniel Negreanu takke af kort før torsdagens spilstop, da han blev ekspederet ud som turneringens nummer 15 til €83.760.
Spillet blev genoptaget klokken 12.00, og vinderen forventes at være fundet i løbet af i aften.
€25.300 highroller (finaledag)
Navn | Land | Chips |
Zvi Stern | Israel | 1.638.000 |
Max Silver | Storbritanien | 1.342.000 |
Alexandros Kolonias | Grækenland | 1.338.000 |
Alexandru Papazian | Rumænien | 1.231.000 |
Ivan Deyra | Frankrig | 1.160.000 |
Rafael Da Silva Moraes | Brasilien | 1.026.000 |
Eddy Maksoud | Libanon | 907.000 |
Imad Derwiche | Frankrig | 840.000 |
Anthony Zinno | USA | 816.000 |
Saar Wilf | Israel | 509.000 |
Thomas Miller | USA | 383.000 |
Ramin Hajiyev | Azerbaijan | 366.000 |