Vanvittige Panka tog sejren i EPT Highroller

Så var han der sgu igen! Det er ikke engang en måned siden polske Dominik Panka sikrede sig karrierens tredje cash i en live-turnering. Det var til gengæld et pænt et af slagsen, da han vandt PCA Main Event og $1.423.000. I dag tog han så karrierens fjerde cash, og minsandten om det ikke var endnu et ‘klonk’ og endnu en sejr.

For kort tid siden vandt Dominik Panka EPT $10.000 Highroller i Deauville. For den fornemme præstation kan det polske brushoved sætte yderligere €272.000 ind på den i forvejen bugnende bankkonto. Sidste modstander, der skulle passeres ved finalebordet, var Albert Daher. Den afgørende hånd mellem de to var egentligt ikke turneringens sidste, da et kæmpe bluff fra Daher blev fanget af Panka, og efterlod Daher med ganske få big blinds, som han ikke formåede at doble op.

Læs også: Fem mand kæmper om sejren – følg afgørelsen på EPT Deauville

Dahers store bluff blev skudt afsted på et board, der endte med at hedde . Daher havde position på knappen og havde raiset preflop. Det raise fulgte han op med at skyde alle tre efterfølgende ‘streets’ i forsøget på at smide Panka af hånden. Da Panka på river havde check-callet for tredje gang måtte Daher dog vise sin , som naturligvis ikke kunne slå Pankas .

Det fangede bluff gav Panka et 28-1 chiplead, som han ikke havde svært ved at konvertere til den endelige sejr. Dermed må polakken også siges at have fået en start på 2014, som de fleste end ikke tør drømme om. Det skal blive spændende at følge den unge mand i de kommende måneder, hvor han må formodes at spille fuldt program til diverse turneringer.

Bedste dansker i turneringen blev Rasmus Agerskov, der blev nummer 15 til €19.000. Den anden danske kriger, Jannick Wrang, måtte desværre strække våben inden pengene. Begge må dog siges at have haft en foreløbigt fornuftig tur til det franske.

Læs også: EPT Deauville: Wrang klonker sideevent – Kresten Nielsen på finalebordet

Sådan endte EPT Deauville €10.000 Highroller:

  1. Dominik Panka – €272.000
  2. Albert Daher – €189.000
  3. Kent Lundmark – €122.000
  4. Ondrej Vinklarek – €101.000
  5. Martin Schleich – €81.500
  6. Davidi Kitai – €64.200
  7. Nikolay Losev – €49.100
  8. Adrian Mateos Diaz – €37.000
  9. Martin Staszko – €27.600
  10. Alex Kravchenko – €22.800