Zinno boblede stjernespækket Super Higroller-finalebord i Prag
Der er ikke meget, der er gået Anthony Zinno imod i 2015. 2 WPT-titler, 5 WSOP-finaleborde og ét bracelet og en sejr i et €5.000 EPT-sideevent er bare et udpluk af amerikanerens resultater i år, der har sikret ham gevinster for næsten $3,6 millioner. Det kan imidlertid også blive for meget af det gode, og i går aftes sagde pokerguderne kort og kontant STOP. Således lykkedes det ikke Anthony Zinno at nå i pengene i den igangværende €50.000 Super Highroller, der i disse dage løber af stablen under EPT Prag.
Med 56 entries går blot 8 af Super Highrollerne fra turneringen med penge, og mens Ole Schemion måtte se sig selv ekspederet ud på en tiendeplads i en kæmpe pot med mod Sam Greenwoods all in på et -flop, så var det Zinno der fik den tvivlsomme ære af at blive stonecold bubble boy.
Zinno sad da også på feltets mindste stack, og efter aggressive Dzmitry Urbanovic åbnede fra MP for gud ved hvilken gang, satte Zinno sine 14 big blinds til midten med . Urbanovich havde imidlertid samlet op, og da boardet løb ud , kunne de resterende 8 spillere pakke sammen for dagen.
Selvom Zinno er ude, er det dog stadig et stjernespækket finalebord, der senere i dag skal finde sin afgørelse i Prag. Chipleader er hollandske Luuk Gieles med 2.556.000, men lige bag ham følger Urbanovich (2.397.000) og Steve O’Dwyer (2.277.000), ligesom både Igor Kurganov (1.497.000) og John Juanda (643.000) stadig er med i kampen om trofæet og de €806.650 til vinderen.
Spillet genoptages klokken 12.30, og PNN følger naturligvis op på highrollernes færd i Prag.