27-årig vinder Marienlysts Juletour på rekordtid
På mindre end 5,5 time lykkedes det den 27-årige fysik og nanoteknologi-studerende Kasper Frøhling at lukke og slukke juleballet på Casino Marienlyst, da finaledagen af årets Four Seasons Juletour blev afgjort på Strandvejs-kasinoet i Helsingør.
Efter 3 dages indledende heats var bare 22 spillere finaleklar på Marienlyst, så det var forventet, at man ikke havde behov for at tage tirsdagen i brug, som det ellers først var tiltænkt. Ingen havde derimod forventet, at man allerede mandag inden midnat havde fundet den endelige vinder, men spillerne fløj ud til højre og venstre, og dealerne havde tilsyneladende øvet sig i syge suck runouts og episke setups.
Efter turneringens sidste riverkort var dealet til Kasper Frøhlingers fordel, var den Bagsværd-bosatte studerende da heller ikke bleg for at indrømme, at han havde heldet på sin side i de afgørende spots.
“Jeg var presset på et tidspunkt, og hiver en fantastisk riverkonge op med mod en modstanders . Derfra er jeg på den rigtige side af setups og flips, og holder faktisk fat i chipleadet gennem hele finalebordet”, fortæller han.
Det afgørende moment kom, da Frøhlinger med 4 spillere tilbage kommer all in på et med mod den anden bigstack, Chris Christensens, . Turn og river bragte ingen overraskelser, og det sendte den gigantiske pot til den senere vinder, der på daværende tidspunkt sad på mere end 2/3 af chipsene i spil.
Slutter året af med manér
Kasper Frøhlinger har spillet poker i mere end 10 år, men det er først for nyligt, at livespillet for alvor er blevet prioriteret over onlinegrinden. Det er da også hans største livecash til dato.
“Jeg var i Vegas for en række år siden, hvor jeg vandt et par tusind dollars i en turnering, men siden da er det ikke blevet til de store cash på livefronten. Online har det været et fint år, men det her er bestemt kronen på værket. Det er rart at slutte året af med manér, og det er en tidlig fødselsdagsgave til mig selv, da jeg fylder år den første uge i januar”, fortæller han.
Med sejren følger der dog også et par forpligtelser, afslører Kasper Frøhlinger.
“Jeg har lovet mit nytårsselskab, at jeg stod for champagneindkøbet hvis jeg vandt, og jeg aftalte med mig selv, at det skulle blive til en større livetour i det nye år, hvis jeg cashede for over 15.000 kroner. Det er jo sket, så jeg regner stærkt med at stille til start ved Unibet Open i København i februar”.
Resultat ved Four Seasons Juletour 2014 på Casino Marienlyst
1. Kasper Frøhling 34.307 kroner
2. Peter Andersen 24.022 kroner
3. Peter Hansen 15.455 kroner
4. Chris Christensen 11.455 kroner
5. Jeppe Taunø 8.580 kroner
6. Theis Vad Hennebjerre 6.861 kroner
7. David Mackenzie 5.702 kroner
8. Stefan Arroyo 4.570 kroner
9. Willy Thal-Drexel 3.424 kroner
10. Jesper Bruun Kristensen 2.491 kroner
Extreme-puljen
1. Henrik Hvidberg 22.000 kroner*
2./3. Nikolaj Seydel 17.916 kroner*
2./3. Willy Thal-Drexel 17.916 kroner*
4. Ken Graversen 13.000*
5. Peter Nielsen 7.589 kroner
6. Oliver Hede 5.903 kroner
*De fire sidste spillere valgte at indgå deal om de resterende penge i extreme-puljen.