Her er den vanvittige historie om Dan Bilzerians to hjertestop
Dan Bilzerian kan formentlig fortælle flere røverhistorier end de fleste, og med den fuldstændigt vanvittige livsstil “Blitz” fører, løber han formentlig aldrig tør for gode historier at fortælle til dem der vil lytte.
Han kan f.eks. fortælle om dengang han smed en pornostjerne fra taget af sit hus ned i en swimmingpool, men ikke kastede hende langt nok, og hvor hun var heldig at slippe med livet i behold, eller han kan fortælle historien om, hvordan han fik to hjertestop efter at have drukket, røget pot, sniffet kokain og indtaget uhyrlige og livsfarlige mængder af Viagra i en fest der strakte sig over fem dage.
Den sidste historie fortalte Dan Bilzerian i detaljer til All In Magazine under fremstillingen af minidokumentaren “Off the Felt with Dan Bilzerian”, og det er der nu kommer en lille bonus video ud af.
Hør den både morsomme og vanvittige historie fra “Blitz”‘ egen mund i videoen herunder, hvor han fortæller om da han gav den fuld gas fem dage i streg, og sluttede festen af med to hjertestop længe før sin 30-års fødselsdag.