Gus droppede €100.000 Highrolleren – spillede kinapoker mod rige russere

Gus Hansen var ellers i usædvanligt god tid, da han på forhånd meldte op, at han stillede til start i EPT Grand Final €100.000 Super High Roller-turneringen. Men manden, som de siger sidder på en helt suveræn dansk rekord i uafhentede flybilletter, er notorisk svær at vide sig helt sikker på. Og således også i går, hvor Gus Hansen aldrig troppede op til dag 1 af €100.000 Super High Roller’en.

Læs også: Highstakes: Gus nærmer sig minus $3 millioner for året

PokerNews.com mener at have forklaringen på Gus Hansens no show. Vi citerer:

“Gus Hansen har hængt ud omkring turneringsområdet, mens han prøvede at beslutte sig for om han skulle købe sig ind. Han har været i kamp mod nogle rige russere i et Open Face Chinese-spil, som meget vel kan være for juicy til at forlade,” skriver PokerNews.com. Vi håber, at Hansens kineser-skills kan rette op på hans online-morads.

Gus Hansen har fortsat mulighed for at købe sig ind i turneringen, når dag 2 skydes i gang senere i dag. 41 spillere har indtil videre købt sig ind, og syv gange er der blevet købt re-entry. Det betyder, at der lige nu er €4,8 millioner i præmiepuljen, men det tal stiger med sikkerhed i dag.