Ny pokerliga vil gøre onlinechefer til verdensstjerner

Alexandre Dreyfus er en af de mest indflydelses- og initiativrige personer i pokerbranchen netop nu. Udover at være i spidsen for både Hendonmob og Global Poker Index, har han også sat et utal af nye projekter og events i søen på det seneste, og var blandt andet bagmand på det nyligt overståede Hold-VM i Poker (Global Poker Masters) og European Poker Awards.

Nu har Dreyfus så løftet sløret for sit seneste initiativ, der i følge Dreyfus selv skulle være et afgørende skridt mod at “sportificere poker”. Det forklarer franskmanden i et interview til Pokernews.

“Vi, GPI (Global Poker Index, red.), vil gerne sportificere pokeren. Ikke ment på den måde, at poker skal være en sport, men vi vil benytte os af samme logik til at promovere poker, som sportsindustrien gør. Hvis vi vil på ugentlig basis vil have pokerrelateret indhold i medierne, bliver vi nødt til at bygge en platform – en liga, der giver alle en grund til at engagere sig og interessere sig for spillet”, siger han.

maxresdefault

Dreyfus forklarer yderligere, at den primære grund til, at poker
endnu ikke har bidt sig fast på de store mainstream sendeflader er, at der er for få spillere, der har tilpas store fanbaser til, at de trækker seere til programmerne. Det håber man nu at kunne lave om på, ved at give nogen af de relativt ukendte onlinespillere en chance for at få deres navne ud.

“Det er i høj grad onlinepokerens succes, der er skyld i, at der er så få superstjerner i poker. Flere og flere spillere kommer fra onlineverdenen, og det sker ofte, at et finalebordene i de største og vigtigste turneringer er fyldt med spillere, som er fantastiske spillere, men som ingen kender, fordi de ikke har skabt sig en fanbase”, fortsætter han.

Dreyfus vil endnu ikke løfte sløret for det endelige format, men ligaen kommer til at bestå af otte hold med hver syv spillere. Hvert hold består af tre spillere fra GPI’s top 300, to wildcards og to kvalifikanter. Ligaen vil forventes at blive skudt i gang i sensommeren i år, hvor der i løbet af tre til fire måneder vil blive afviklet 10 runder. Dreyfus afslører desuden, at GPI investerer $5 millioner i projektet, der med al sandsynlighed vil blive streamet på Twitch, og få TV-tid på en række amerikanske og europæiske kanaler.