Phil Ivey ikke længere den mest vindende på Full Tilt

I mange år har Phil Ivey siddet solidt plantet på tronen som den mest vindende spiller på Full Tilt Poker. Utrolige $19,2 millioner har Phil Ivey kunne skrabe til sig – på tværs af de varianter som hjemmesiden highstakesdb.com tracker – i sin tid som Full Tilt-pro.

Efter black friday har Ivey imidlertid måtte tage et mindre indhug i sin profit, og har på nuværende tidspunkt tabt mere end $4,7 millioner under sit gamle screen name “Polarizing”. Det downswing betyder også, at Patrick Antonius har taget føringen som den mest vindende, igennem de 7 år, spillet på Full Tilts dyreste borde er blevet tracket.

Antonius står noteret for at have vundet $11,3 millioner på sin Full Tilt-pro konto, men i modsætning til Ivey har han sikret sig yderligere $5 millioner siden han kappede båndet med Full Tilt, og gik tilbage til at spille på kontoen “FinddaGrind”. Helt præcist har Antonius altså vundet $16.399.331, hvilket er næsten 2 millioner dollars mere end Ivey.

De to high rollere har dog hver især booket en række sessions på det sidste, så mon ikke det resultat hurtigt kan ændre sig, når taksten på mixed games ofte hedder $2.000/$4.000?