Phil Iveys nye prop bet – ingen kulhydrater og sukker i en måned: – I’m starving!

Når Phil Ivey en sjælden gang i mellem roder sig ud i diskussion plejer det at ende i et væddemål. Ingen grund til at spilde tiden med diskutere sig til rette – ‘put your money where your mouth is’ er den devise, som Phil Ivey lever efter.

Husker du for eksempel Phil Iveys vegetar-bet med Tom Dwan? Under et afsnit af hedengangne High Stakes Poker væddede Tom Dwan $1.000.000 på, at Phil Ivey ikke kunne forblive vegetar i et år. Ivey holdt tre uger, før han fandt sig selv foran nogle saftige, uimodståelige chicken wings. Han greb mobilen og købte sig på stedet ud af væddemålet for $150.000.

Læs også: Dagens hånd 68: Isildur1 vs Phil Ivey for $828.000

Nu er han så på den igen med et nyt væddemål, som er fire dage gammelt. Og han giver udtryk for, at han allerede har fortrudt det.

“Jeg har indgået et væddemål mod en ven. Det går ud på, at jeg ikke må spise kulhydrater og sukker i en måned. Vi er fire dage inde i væddemålet, og jeg sulter (I’m starving). Nu jeg spiller jeg så Aussie Millions med hovedpine. Det er ikke det smarteste væddemål, jeg nogensinde har rodet mig selv ind i,” skriver Phil Ivey på sin Twitter.

Phil Ivey gjorde for et præcis et år siden comeback til den ‘offentlige’ pokerscene til netop Aussie Millions. Han sluttede ved den lejlighed som nummer 12 i Main Event, mens han vandt AU$250.000 Higroller-turneringen foran Patrik Antonius og Gus Hansen.

Dinner’s served, Mr. Ivey.