Pokerpro revser Mercier for 1,4 millioner i drikke-bet

Når pokerspillere med for meget fritid og ALT for mange penge stikker hovederne sammen, kommer der ofte nogen vilde, tossede eller nærved umulige propbets ud af det. Som at leve 30 dage på et hotelbadeværelse, løbe 112 kilometer på én dag eller at få indopereret silikonebryster som mand.

Læs også: Vanvittige væddemål: Se historiens 5 vildeste væddemål

 

Helt så afstumpede er de amerikanske Pokerproer Kyle Julius og Jason Mercier ikke, men hvad de mangler i kreativitet gør de tilgengæld op for i bettets størrelse. Kyle Julius har nemlig netop vunder $200.000 – eller næsten 1,4 millioner kroner – på at holde sig fra alkohol i et helt år. Det afslører Jason Mercier i en opdatering på det sociale medie Instagram.

“365 dage. Ingen alkohol… 200k tillykke brah #niceWin”, lyder det fra kontoen realjasonmercier, hvor den dobbelte braceletvinder almindeligvis poster billeder af enorme chipstacks.

På billedet ses Kyle Julius i øvrigt fejre sejren med fritter, burger og milkshake – og overraskende lidt alkohol.