“Quadchrazs” efter 15.000 SNG’s på 16 dage: – Jeg har haft lidt ondt i håndleddet
Den hollandske SNG-grinder “Quadchrazs” indgik i slutningen af sidste måned et propbet, som betød at han skal spille 30.000 SNG’ere på PokerStars i juli, og samtidigt lave overskud på spillet inkl. rakeback.
Da vi i søndags første gang skrev om dette vanvittige propbet her på PNN.dk, var “QuadChrazs” godt på vej mod målstregen og havde sågar også overskud på spillet trods et downswing af kaliber, hvor han stort set havde smidt hele overskuddet på én dag.
Læs også: Hollandsk grinder i sygt propbet: Jeg kan spille 30.000 SNG’s i juli
Om det er den hårde grind som sætter sine spor, eller om “Quadchrazs” blot har reddet sig en ærlig sommerinfluenza skal vi ikke turde gisne om, men ikke desto mindre fortæller den hollanske SNG-specialist nu i tråden på 2+2, at han har været syg de sidste par dage, og samtidig er begyndt at få problemer med håndleddet, og at det er gået ud over antallet af spillede SNG’ere.
“16 dage er gået, og jeg er på 15.000 spil. Ikke helt ideelt, men jeg var været ret syg de sidste to dage 🙁 Jeg tror dog jeg er i bedring nu”, skrev han således tirsdag eftermiddag.
“Min plan er at sætte mine multitabling-evner et gear op og spille mere end 80 spil i timen nu. Jeg behøver ikke frygte for dårligt spil, for jeg er oppe med en del, og jeg tror jeg kan håndtere det alligevel. På denne måde kan jeg holde 1100 spil pr. dag i de kommende dage”, skrev “Quadchrazs” som tidligere i tråden altså også gav udtryk for, at han var begyndt at have ondt i håndleddet:
“Jeg har haft lidt ondt i håndleddet. Det er bekymrende, men hvis det er, er jeg nødt til at spille 12-14 borde med venstre hånd eller 12-17 med min trackpad”, skrev den dedikerede SNG-chef.
“Quadchrazs” poster en del forskellige grafer i tråden på 2+2, hvor interesserede kan se hvordan det går ham på de forskellige stakes og med og uden rakeback. Den mest interessante er dog den som viser, hvordan det går ham i forhold til væddemålet. Og den kommer her:
Den røde graf viser hvor meget han har tjent på de første 15.000 SNG’ere, mens den grønne graf inkluderer rakeback i profitten.
Med andre ord er “Quadchrazs” oppe med $24.670 inkl. rakeback efter de første 15.000 SNG’ere, og det ser ud til meget skal gå galt, hvis han skal tabe dette væddemål. Han skal dog stadig sørge for at nå 30.000 SNG’ere inden månedens udløb, og det kan være det skrantende helbred kan være en stopklods på vejen.
Du kan følge udviklingen og læse meget mere her på 2+2.