'Kallllle' får tre par til at folde

19:40 af Simon Hoffmann Petersen • Level 16: 2.000/4.000 - ante 500

 

Preflop åbner får Thomas 'Kallllle' Pedersen og får en kunde i butikken fra small blind.

Floppet lander , og efter et check stikker Pedersen en enkelt 5.000 chip i potten. Hurtigt kald.

Turn er , og nu hvor farven completer, checker Kallllle bag.

River er en blank 7'er, og efter tredje check må 'Kallllle' lige forhøre sig, hvor meget modstanderen spiller. Svaret er små 100.000, og det får Thomas Pedersen til at finde 45.000 chips frem, og sende dem over stregen - et saftigt overbet.

 

"Ja, godt bluff", lyder det fra modstanderen. "Jeg har 3 par, men kan ikke kalde".

Pedersen bygger på, og er nu i 250.000

Mere end 400.000 til vinderen

19:13 af Simon Hoffmann Petersen • Level 15: 1.500/3.000 - ante 300

 

Da der er lukket for latereg og reentries, er der nu endelig nys om den endelig præmieudbetaling. 

Der har været, hvad der svarer til 412 entries på førstedagen, og det beløber sig til en samlet præmiepulje på små 1,9 millioner kroner. 

 

Turneringsleder Kasper Kvistgaard har således lavet følgende udkast, der dog først skal godkendes andensteds, men udgangspunktet lyder:

 

I årets Danske Spil MPT vil vinderen få udbetalt lige over 400.000 gode, danske kroner, mens de 27 bedste bliver præmieret for deres dåd. De første spillere ude kan se frem til cirka 14.000 kroner udbetalt.

Rasmus Agerskovs flush er god for en dobling igennem Ronni Borg

18:53 af Simon Hoffmann Petersen • Level 15: 1.500/3.000 - ante 300

 

Den tidligere Danmarksmester, Rasmus Agerskov, har sat næsen op efter endnu en titel på dansk grund. For få øjeblikke siden doblede han op, da Ronni Borg betalte et overbet-shove på river, men ikke kunne være med mod en farve.

 

På et -board sender RasA sine 89.200 chips over stregen i den cirka 70.000 chips store pot. Borg ryger i tanken, men efter et minuts tid snapper han ud af sin trance.


"Rasmus, hvad har du her, min ven?", siger han og griner, men der er ingen respons fra Agerskov.

 

Endnu et minut går, og til sidst kaster Ronni Borg en enkelt 100 chip ind, der indikerer et kald. Det får Agerskov til at vise sin , og farven er god nok til at vinde den 250.000 chips store pot. Ronni Borg lider dog ingen nød, og har stadig over 180.000 chips.

Kortene i luften igen

18:41 af Simon Hoffmann Petersen • Level 15: 1.500/3.000 - ante 300

 

Så er spillere, dealere og medier igen på plads, og kortene er i luften. De resterende 72 spillere sidder ved filten, og blinds er nu 1.500/3.000 med en 300 ante.

 

Samtidig med level 16s begyndelse, er der også endelig lukket for latereg og reentries. Der blev foretaget 33 af slagsen på dag 2, hvilket er vel over sidste års bare 10. Præmiepuljen er på vej, og vil være at finde her på bloggen, så snart den bliver offentliggjort.

Spisepause

18:03 af Simon Hoffmann Petersen • Level 14: 1.200/2.400 - ante 200

Spillerne er gået mod buffeten, og kortene er først tilbage i luften klokken 18:35. Vi ses om en halv times penge.

"Ooooog SNAP på tilt igen"

18:03 af Simon Hoffmann Petersen • Level 14: 1.200/2.400 - ante 200

 

For godt en halv time siden var der godt nyt til 'lo2larsen'-fans, da han havde skudt raketten tilbage op i 100.000 chips. Nu er der imidlertid kæmpe brok i den igen, efter to styks uheldige hænder mod den sympatiske aarhusianer.

 

Først taber Larsens nutflush til Peter Borrings riverhus. På et -board stikker Borring 15.000 ud i de mere end 80.000 chips i potten, og den takst kan lo2larsen ikke stå for. Han får dog lov at kigge ind i , og så dur ikke.

 

Hånden efter sætter tidligere chipleader Benjamin 'Bønne' Jensen sine sidste 15 big blinds ind med , og Rasmus Larsen kalder hurtigt fra big blind med . Floppet bringer dog både en dame og en tier, og da der hverken er et eller en i sigte, ryger potten til Bønne.

 

Rasmus Larsen er nu efterladt med små 50.000 og en god portion abetilt. Heldigvis er spisepausen netop blevet skudt i gang, så han kan steame af over et stykke steg og en kop bearnaise.

Table of doom

17:41 af Simon Hoffmann Petersen • Level 14: 1.200/2.400 - ante 200

 

Med så mange skrappe pokerspillere i én turnering, er det uundgåeligt der vil opstå nogen interessante clashes, men bord 12 er alligevel så stor en lækkerbisken, at man kan undre sig over, de ikke sidder omgivet af kameraer på featuretable.

 

I box 1 sidder den skrappe onlinehaj Jonathan Saks Skovsen med godt 270.000 foran sig. I box 3 har Thomas Hølmer sneget sig ind med 140.000, og to pladser længere henne sidder Helge Rahbek så og nurser sin 25.000 shortstack. I sæde 8 sidder den forsvarende mester, Morten Hougaard Jespersen, med små 100.000, og endelig har Henrik Hecklen plads i box 9, hvor han akkurat kan finde plads inden for stregerne til sine 300.000 chips.

 

Velbekomme, så er der ellers lagt i kakkelovnen!

Paw Hansens "stædige konger" hugger endnu et ben af deagledan

17:28 af Simon Hoffmann Petersen • Level 14: 1.200/2.400 - ante 200


Dan 'deagledan' Larsen har allerede været i muldvarpen én gang i dag, og i dette øjeblik er han igen på vej mod tilmeldingsskranken efter et reentry.

Dan Larsen og Paw Hansen checker igennem på et -flop, før Larsen stanger 15.100 chips på turn, og efterlader sig omkring 40.000. Hansen tænker kort, og betaler så.

River er , og deagledan skyder nu 25.000 af de 40.000, og det sender Paw Hansen i den dybe tank. Til sidst betaler han dog, og kan triumferende vise , hvilket er langt godt mod Larsens .

 

"Det var godt nok nogen stædige konger", lyder det fra daegledan efterfølgende.

Kort efter forlander han så bordet, da hans sidste 6 big blinds ryger med mod . Han "får" nu i stedet en ny stack på 68.000 chips for den rasende gode pris af 13.000 kroner.

"Det går meget bedre nu, jeg er røget i øllerne"

17:13 af Simon Hoffmann Petersen • Level 14: 1.000/2.000 - ante 200

 

Ordene kommer fra Rasmus Vejstrup Larsen, der endelig har fået fodfæste igen efter et par levels frit fald.

På et -board stanger spilleren i big blind 10.000 ud, men lo2larsen skal ingen vegne, og stiller prompte sine cirka 70.000 ind på midten af bordet. En tredjemand folder, og på trods af Larsens "Du har ellers nok chips dernede, giver du ikke lidt", så ender det ud i et fold fra modstanderen.


Rasmus Vejstrup er nu tilbage over 100.000.

Mick Heders saftige kald kanonerer ham i 300.000

17:01 af Simon Hoffmann Petersen • Level 14: 1.000/2.000 - ante 200

 

Mick Heder aka. 'Kongen af Rozvadov' er en rasende giftig herre, det har han netop givet en smagsprøve på i en kæmpe hånd mod Lars Nørgaard, der har sendt den silkeborgensiske pokerpro tæt på 300.000.

 

Preflop åbner Heder fra MP, før Lars Nørgaard kommer retur fra blinds. Herefter skyder Nørgaard både flop og turn, før han sætter Mick Heder ind på river for sine sidste 84.200, da boardet lyder .

Heder kan ikke prale af en super handske, da han blot sidder med for second pair, men ultimativt kaster han en enkelt sort 100-chip ind for at indikere et call.

 

"Det er godt kaldt", lyder det fra Nørgaard, da han bare kan vise op, og Heders andet par er således langt rigeligt til den enorme pot.

Bo Kjær Erichsen dobler op gennem Barfoed

16:42 af Simon Hoffmann Petersen • Level 14: 1.000/2.000 - ante 200

 

Bo Kjær Erichsen har netop sikret sig en dobling, efter at have floppet den dyre mod Bjørn Barfoed.

Preflop åbner Erichsen, før Bjørn 'Burnz' Barfoed 3-better fra positionen efter. Erichsen kalder.

 

Floppet slår , og Erichsen check/kalder et cbet. Turn er , og endnu engang checker Erichsen, for at kigge ind i et stort bet fra Barfoed. Det skræmmer imidlertid ikke Erichsen væk, der sætter sine 40.700 chips ind, og Burnz kalder hurtigt, og viser .

 

De skal dog for alvor bruge hjælp mod Erichsens , og da river er en blank , kan Bo Kjær Erichsen skrabe den 120.000 chips store pot til sig.

Rønnow vender skuden med et veltilrettelagt toppar

16:34 af Simon Hoffmann Petersen • Level 14: 1.000/2.000 - ante 200

 

Simon Rønnow Pedersen havde feltets tredjestrøste stack ved starten af dagen, men har ikke rigtig kunne få fat de sidste par timer. For få øjeblikke siden sendte han imidlertid Thomas Pedersen på porten, da Pedersens herocall med 2nd pair ikke kunne stå distancen, og nu er Danmarks bedstplacerede spiller på Pocketfives tilbage over 100.000-mærket.

 

På et -board sætter Rønnow sin modstander all in, og efter et øjebliks betænkningstid kalder Pedersen sine sidste skillinger af med . De kan dog stikke Rønnows , og 'IgorK' har nu omkring 135.000 chips.

Jaksland tager stor pot i sidste hånd før pausen

16:16 af Simon Hoffmann Petersen • Level 13: 800/1.600 - ante 100

 

Peter Jaksland er en rutineret ræv i pokersammenhæng, og for få øjeblikke kunne han gå til pausen med et stort smil på læben, efter at have taget en velvoksen pot i level 13s sidste hånd.

 

Preflop åbner Dennis Bjerregaard til 3.200, og både spilleren på knappen og Jaksland i small blind svarer op. Big blind stiver dog taksten til 17.000, og det betaler både Bjerregaard og Jaksland.

 

Floppet lander , og efter et check fra Jaksland stikker big blind 22.300. Bjerregaard folder hurtigt af, men Jaksland vil det anderledes, og siger butik for cirka 90.000. Efter en dyb tur i tanken folder big blind af, og så er Jaksland på den gode side af 160.000.

Spillerne strækker ben igen

16:08 af Simon Hoffmann Petersen • Level 13: 800/1.600 - ante 100

 

Så er de resterende 90 spillere gået på dagens anden pause, og yours truly har naturligvis rendt rundt som en kylling uden hoved og suget counts til sig. Her er et par udvalgte:

 

Mads Smith Hansen: 79.800 (eller 79.700, han er i tvivl)

Thomas 'Kallllle' Pedersen: 90.000

Mick Heder: 90.000

Rafet Bulic: 165.000

Mikkel 'Mihan' Hansen: 25.000

Ronni Borg: 170.000

Jacob Tøstesen: 140.000

Søren Jensen: 60.000 ("Var ellers oppe i 160.000")

Klaus Sørensen: 80.000

Lasse Frost: 68.000

Christian 'Frimærket' Grundtvig: 27.000

Helge Rahbek: "Små 100.000"

Jens Hansen: 210.000

Thomas Hølmer: 160.000

Bjørn Barfoed: 280.000

Peter Jaksland: 160.000

Niels Riber med elegant dobling mod Mihan

15:54 af Simon Hoffmann Petersen • Level 13: 800/1.600 - ante 100

 

Niels Riber har netop doblet på svært elegant måde mod Mikkel 'Mihan' Hansen. Preflop åbenshover Riber sine cirka 15 big blinds UTG, men får så at vide, at han rent faktisk er big blind. Det får bordet et godt grin ud af, men på trods af big blindens åbenlyse styrke, vælger Mikkel 'Mihan' Hansen stadig at åbne fra early. Small blind kalder op, før Riber prompte sætter stakken fra big blind - denne gang helt lovligt.

 

Mikkel Hansen sætter også sine chips til midten, og efter et fold fra small blind bliver hænderne vist op. Riber har mod Mihans , og da floppet lander udbryder en tredje mand overrasket, "jeg har da aldrig set Niels tabe et flip". "Så har du aldrig set ham flippe mod mig", svarer Mihan, men sekundet senere burner og turner dealeren en , og bordet flækker igen sammen af grin.

 

"Det skulle jeg ALDRIG havde sagt", griner Mihan, og begynder at svare de cirka 25.000 chips op. River lander , og så er Riber i små 50.000.

 

Ministerborg sender Branimir Atanasov på porten

15:29 af Simon Hoffmann Petersen • Level 13: 800/1.600 - ante 100

 

Preflop åbner Simon Ravnsbæk til 4.100 fra UTG+1, og både spilleren i UTG+2 og Thomas 'Kallllle' Pedersen på knappen svarer op. Branimir Atanasov i small blind har cirka 25.000 chips til sit navn, og dem sender han til midten uden videre betænkning.

Big blind folder af, før Ministerborg sender en tårn af hvide 5.000 chips over stregen, og det prompter begge de resterende spillere i hånden til at lægge sig.

 

Borgs er vel foran Atanasovs , men på trods af en mindre svedetur på et -board, så blanker river fuldkommen i form af , og Ravnsbæk kan skrabe potten til sig.

 

"Det var da ikke verdens fedeste turn", lyder det med et skævt smil fra Ravnsbæk, der dog alligevel har bygget sig op i små 150.000 chips.

 

En nyklassiker under opsejling

15:16 af Simon Hoffmann Petersen • Level 13: 800/1.600 - ante 100

 

Mick Heder og Simon 'IgorK' Rønnow sidder lige ved siden af hinanden, og det skaber rigtig mange sjove dueller på bord 19. Tidligere på dagen sendte Mick Heder sin sidekammerat på den ultimative prøve, da han satte stakken ind på et K-høj flush og straightbord, og til sidst fandt Rønnows hånd vej til mucken, blot for at kigge ind i 4th pair .

 

Selvom han endnu ikke helt har udlignet, så har Rønnow da i det mindste reduceret, efter hans 4-bettede Mick Heder af preflop. 3.800 fra Rønnow i Cut Off, 9.500 fra Heder på knappen, blinds folder af og den silkeborgensiske pokerpro kommer retur til 26.000.

 

"Jeg har det simpelthen ikke i mig", fastslår Heder, før han lister sine kort inde over stregen.

lo2larsen skudt i sænk

15:02 af Simon Hoffmann Petersen • Level 12: 600/1.200 - ante 100

 

"Du har ramt den dame, eller også har du ikke en daddel", lyder det fra 'lo2larsen'. Han har siddet hele dagen og kæmpet med sidemanden Mehrrap Moadeli, men sidste stik må siges at være gået til Moadeli, efter han angiveligt satte en livsvigtig i billetten.

 

På et -board har de to spillere allerede bygget en kæmpe pot, og da lander på river, stikker Moadeli det sidste ind. Efter en tur i tanken kalder lo2larsen op, men slår hånden i bordet, da han ser modstanderens .

 

"Du havde kickerproblemer. Jeg havde dig hele vejen, og så sætter du den dame i billetten", lyder det fra en tydeligt irriteret Rasmus Vejstrup, da den 180.000 chips store pot bliver sendt den forkerte vej.

 

Rasmus Larsen startede dagen med 137.900, men har nu omkring 35.000.

Johnny Mehl sætter sig i respekt

14:54 af Simon Hoffmann Petersen • Level 12: 600/1.200 - ante 100

 

Johnny Mehl Hansen kræver respekt, og det giver de ham så på bord 17. Preflop åbner Klaus Sørensen til 2.600 UTG+1, før Søren Smith i positionen efter reraiser til 6.200. Mehl på knappen har dog andre planer for potten, og stiver taksten til 16.200, og den kan ingen af de to drenge være med på.

 

Johnny Mehl har nu lige over 100.000 chips.

Manden i føretrøjen

14:40 af Simon Hoffmann Petersen • Level 12: 600/1.200 - ante 100

 

Hvis Bjørn Barfoed er kæmpe, så er Tommy Bech gigantisk. Han sidder på lige under 300.000 chips, og er dermed klar chipleader på nuværende tidspunkt.


Forrige side Næste side