Så er kortene i luften, og vi har allerede første mand ude af turneringen. Hånd følger.
Jesper Christensen sad på feltets mindste stack før dag 3, og var udmærket klar over, han havde oddsene i mod sig. "Som en tur op af Munkebjerg-bakken", beskrev han selv udfordringen som, men den gik desværre ikke i denne ombæring.
Preflop sætter han sine 6 big blinds ind med , og bliver kaldt af Henrik Juncker fra big blind med . Flop og turn er blanke - , men river er og så er der blot 37 tilbage.
Endnu en spiller har måtte lade turneringslivet, og dermed er vi nede på 36 spillere - og derved de sidste 4 borde ved Danske Spil MPT.
Helge Rahbek har bygget sig i over 100.000 chips, og fået en lille smule pusterum, mens det også er lykkedes Ruben Rasmussen at doble, efter et flip med mod en modspillers .
Ruben Rasmussen har igennem hele dag 2 måtte slås med en af feltets mere beskedne stakke, men han har for alvor fået arbejdshandskerne med til Munkebjerg i dag.
For få øjeblikke siden doblede han op i 150.000 i et flip, og nu er han vel over 300.000, efter at fået skillingerne ind med mod Jakob Vedels .
Boardet løb ud uden overraskelser - , og så er pokerspilleren fra Randers Card Room pludselig rigtig flot med.
En af turneringens mest syrede hænder har netop udspillet sig på Bord 17. Preflop åbner Casper Toft til 10.000, Morten Hougaard forsvarer og Yahang Lio fra big blind svarer op.
Floppet slår , check fra Lin, 18.500 fra Toft, og det får Morten Hougaard til at folde. Yahang Lin skal ingen steder, og kalder.
Turn er den saftige , der får begge spillere til at checke, og de ser sammen .
Tredje check fra Lin, der kort efter finder 46.500 chips frem en af gangen, placerer dem i en fin lille bunke og sender dem ind over bettingline.
Lio er en kort tur i boksen, men annoncerer kort efter "call". Toft viser stone cold nuts op med for straightflushen, og til tilskuernes (og Tofts) store overraskelse, har Lin kun flatcallet med polfarven .
"Jeg glemmer jo at skyde turn", siger Toft, da han ser Lios gigantiske hånd. På trods af Toft nok burde have haft cirka 100.000 mere i stakken, så sidder han stadig tungt på chipleader-tronen med 700.000.
*** VIND ET CHIPSSÆT MED DANSKE SPIL OG PNN ***
Så er det tid til dagens første konkurrence. Igen i dag er der et chipssæt fra Danske Spil på højkant, og alt du skal gøre, er at svare på ét simpelt lille spørgsmål.
Spørgsmål:
Hvor mange af følgende spillere er stadig med ved spisepausen:
Morten 'Houbanan' Jespersen, Helge 'Kalashnikov' Rahbek, Simon Nybo, Søren Blanner og Andreas Høgh.
(ps. Det rigtige svar er mellem 0 og 5 - du skal altså ikke skrive navne, blot et antal).
Post dit svar i denne tråd på PokerNet inden klokkken 16:00, så er du med i konkurrencen om de fede chips fra Danske Spil. Hvis du ikke allerede har en bruger på PokerNet, så er det gratis at oprette en.
Når man undgår at gå bust med polfarve mod straightflush, har man fortjent en bedre skæbne. Ikke desto mindre er Yahang Lin ude få hænder efter sit sammenstød med Casper Toft. Morten 'Houbanan' Jespersen genfortæller historien.
"Lio hakker sine 45.000 ind fra MP, Toft i small blind sætter mig ind og jeg vågner op med i big blind. De er foran mod Lins og Tofts , og jeg boardet blanker ud", lyder ordene.
Hougaard er i 260.000, Lin er ude og Toft er nede i 500.000, og ikke udpræget glad for situationen.
Andreas Høgh og Allan Bække sidder op og ned af hinanden, og det skal nok udmynte sig i nogen interessante hænder i løbet af i dag.
Første stik er netop gået til Andreas Høgh, der fangede en flot knægt på turn i en blind battle mod den tidligere EPT Snowfest vinder.
Preflop åbner Bække fra small blind, og Høgh forsvarer sin big blind. Floppet slår , check fra Bække, 14.000 fra Høgh og hurtigt kald.
Turn er , endnu et check fra Bække, og denne gang er taksten blevet stivet til 32.500. Endnu et kald fra Bække.
River er , og begge spillere checker. Andreas Høghs er god mod Sifosis' , og så kan 'Hoegh93' skrabe den fine pot til sig.
Rasmus Vogt har ikke fået den bedste start på dagen. Han har netop taget et hit, og chipsene gik til Jens Hansen.
Preflop åbner Rasmus Vogt til 10.000 fra UTG, Jens Hansen raiser fra knappen til 29.000, og Vogt kalder.
Floppet slår , check fra Vogt, 30.000 fra Hansen, og et hurtigt kald senere ser de på turn.
Igen et check fra Vogt, og denne gang tænker Jens Hansen så det knager. Hans stack på 150.000 er nemlig noget akavatet i forhold til den 125.000 chips store pot. Endeligt ender han med at stange 42.000, som Vogt kalder.
River er , lynhurtigt check fra Vogt, som må lade hånden gå, da Jens Hansen sætter den ind.
Rasmus Vogt er stadig over average, men har "kun" 350.000 chips.
Så får spillerne får første gang mulighed for at strække ben i dag, og er netop gået på 10 minutters pausen.
Dermed er det også tid til dagens første pausecounts:
Mikkel 'Mihan' Hansen 350.000
Mick Heder 280.000
Søren Blanner 137.000
Jakob Vedel 180.000
Frank Gersby 100.000
Jonathan Skovsen UDE ("skubber 6 big blinds med , men big blinds river en straight")
Henrik Juncker 415.000
Simon Nybo 330.000
Rasmus Vogt 261.000
Jens Hansen cirka 300.000
Helge Rahbek 130.000
Allan Bække 160.000
Morten Hougaard Jespersen 220.000
Casper Toft 545.000
Andreas Høgh 260.000
Ruben Rasmussen 280.000
Tore Hammer 250.000
Bjarne Nielsen 430.000
Det har ikke været en dans på roser for Rasmus Vogt, og lige før pausen gik endnu en stor pot den forkerte vej, da han tabte med til Ulrik Andersen.
Vogt 4-bettede ellers preflop til 55.000, men Andersen skulle ingen steder, og floppede da også top to par på med . Turn og river landede og , og den mere end 200.000 chips store pot går til Andersen.
Vogt er i 260.000.
Ulrik Andersen tog en stor pot før pausen, da han knækkede Vogts konger, og nu er han også startet flot ud på dagens tredje level med at tage en pot mod Jens Hansen.
Vi kommer til bordet da dealeren har vendt på floppet og på turn. Her vælger begge spillere at checke, og danser ind i billetten. Andersen sender 37.000 ud i potten, og Hansen kalder hurtigt, blot for at kigge ind i polstrit - .
"Godt ramt", lyder det ærgerligt fra Hansen, før dealeren sender potten mod Ulrik Andersen.
Ulrik Andersen sidder nu i små 500.000.
"Du folder lige af til min straight", fortæller Rahbek til Allan Bække, og viser op, da Bække ikke er helt overbevist.
Inden det har de to spillere set et flop der går check/check, og en på turn. Bække kan ikke kalde et bet på 17.000 op på turn, hvilket nok er en god idé, da Rahbek som bekendt har straight.
Rahbek har dog brug for mere hjælp end som så. Han er i under 20 big blinds.
Henrik Juncker er på den gode side af 500.000 efter en stor pot mod Jesper Hansen.
Preflop tager Juncker et flop af til et 3-bet med , og det er en drøngod idé, når floppet landet . Hansen har top to, så de to kombatanter får hurtigt næsten 250.000 chips hver til midten, og Hansen fylder ikke op på hverken turn eller river.
Indtil videre har 9 mand måtte lade turneringslivet i løbet af dagens spil, og det betyder, at vi nu blot er to elimineringer fra turneringens første udbetaling.
Casper Toft formodes stadig at være chipleader, mens flere spillere i øjeblikket kæmper med beskedne stakke. Det kan betyde et noget nedskruet tempo, når bobbelspillet for alvor sætter ind om en eliminering.
Der er 12.041,27 kroner til nummer 27 og ikke en krone til nummer 28.
Så er vi én mand fra boblen. Jakob Bleibach har netop smidt Jesper Hansen på porten, efter de to kom ind med henholdsvis og . Boardet bragte begge spillere et set, men da damer trumfer tiere, måtte Jesper Hansen give fortabt lige før, det blev rigtig sjovt.
28 spillere resterer.
Igennem hele dagen har Roberto Falco og Rasmus Vogt været oppe at toppes på bord 18, og har spillet mange mellemstore pots mod hinanden. Nu har Vogt så sendt Falco på porten på en rigtig spicy måde.
På et -flop stanger Vogt 21.000 ud i Roberto Falco og Alex Jensen, som begge kalder med, og sammen ser de på turn.
Endnu engang stikker Vogt, og denne gang er taksten 41.000. Det er ikke nok for Roberto Falco, der hæver til 91.000, og mens Alex Jensen hurtigt folder af, så skal Vogt ingen steder.
River er , og efter et minuts betænkningstid sætter Rasmus Vogt sin modstander ind. Falco spilder ingen tid på at kalde sine sidste chips af, men han er blevet ramt ned på den helt store klinge, da Vogt har lavet løberhus med . Falcos er derfor ikke meget bevendt, og Falco må forlade turneringen uden en krone.
De resterende 27 spillere er nu sikret 12.041 kroner.
Så er det igen blevet dyrere at spille poker. Blinds er nu 5.000/10.000 med en 1.000 chips ante.
Average er på nuværende tidspunkt cirka 321.000 chips.
Da boblen sprang blev spillerne selvsagt også samlet på tre borde. Bord 17 ligner stadig rummets stærkeste, med både Helge Rahbek, Allan Bække, Jakob Vedel, Andreas Høgh, Søren Blanner, Morten Hougaard og Casper Toft. Her sidder Toft stadig på bordets største stack med cirka 550.000.
På bord 18 sidder blandt andet Rasmus Vogt, Jens Hansen, Mikkel 'Mihan' Hansen, Christian Fuglholt, Alex Jensen og Ulrik Andersen, og Vogt har formodentlig flest chips her.
Bord 19 indeholder blandt andet Simon Nybo, Frank Gersby, Henrik Juncker og Jakob Bleibach, og Juncker synes at være størst med cirka 560.000 chips.
Der er et lumsk smil på Andreas Høgh netop nu, efter han just har doblet gennem Casper Toft.
Preflop sætter Andreas Høgh sin stack på 149.000 til midten med , og Toft har et let kald fra small blind med .
Boardet giver håb for Høgh, da det lander , turn blanker - , men river er , og to par slår som bekendt ét.
Andreas Høgh sidder nu i 310.000.
Forrige side | Næste side |