Første level er fortid

13:10 af Simon Hoffmann Petersen • Level 2: 75/150

Og sådan gik det til, at 230 spillere nåede level 2 ved dag 1B af Unibet Open København 2015.

Blinds er nu steget til 75/150, der dog stadig ikke indeholder ante. Den bliver først introduceret om en time.

God start for Østbjerg - på bekostning af Hennebjerre

13:32 af Simon Hoffmann Petersen • Level 2: 75/150

 

Johnny Østbjerg er kommet godt fra starten ved årets danske udgave af Unibet Open. Han har næsten skudt sine 30.000 op i det dobbelte, blandt andet takket være et tyrekald fra Theis Hennebjerre, da hans nutflushdraw blev forvandlet til et svagt toppar. De kunne dog ikke stille meget op mod Østbjergs set i knægte.

 

Det lille eventyr kostede Theis Hennebjerre 15.000 chips, men han har formået at grinde sig tilbage i cirka 25.000.

Unibet-kending får Ministeren til bords

13:43 af Simon Hoffmann Petersen • Level 2: 75/150

 

Hvis du genkender navn og ansigt på Kenneth Laursen (tv.), er der en rigtig god grund til det. Han gik nemlig dybt ved sidste års Unibet Open London, men måtte desværre give fortabt kort før finaledagen.

 

Han har fået rigtig fornemt selskab af en spiller, der næppe behøver den store introduktion. Simon Ravnsbæk har nemlig taget plads til venstre for ham, og sidder på nuværende tidspunkt på cirka 27.000 chips, efter hans riverbet med 7-høj blev betalt af.

 

"Den var ikke lige god, hvilket var lidt af en overraskelse", kommer det med et smil fra 'ministerborg'.

"Spiller du også sådan noget lort?"

14:02 af Simon Hoffmann Petersen • Level 2: 75/150

 

Frank Gersby Jacobsen viste flotte takter i sidste uge, da han blev 6'er ved MPT på Casino Munkebjerg. I dag hænger han lidt i bremsen, og har ikke rigtig fået fat.

 

Senest check/kaldte han 2.650 chips på et -board, hvorefter river gik check/check. Gersby viste selvsikkert op, men den kunne modstanderen godt være med på, og flashede .

"Spiller du også sådan noget lort?", lyder det tørt fra Gersby, inden dealeren får splittet potten mellem spillerne.

 

En chop pot er måske ikke det værste, der er sket, men det hjælper ikke Gersby tilbage over startstack. Han er i 27.000. 

WPT-vindernes bord

14:07 af Simon Hoffmann Petersen • Level 2: 75/150

 

Seneste tilføjelse til den kilometerlange liste af danske profiler er Christian 'Frimærket' Grundtvig, der for få øjeblikke siden listede op af trappen til turneringssalen på Casino Copenhagen. Han har fået plads på bord 1 med en anden tidligere WPT-vinder, Lasse Frost.

 

Lasse Frost vandt som bekendt WPT Bruxelles sidste år til €102.000. Christian Grundtvig lukkede en lille WPT på Aviation Club i 2006 til €712.500. Det var mange penge den gang, det er RIGTIG mange penge nu.

20 minutters fri leg

14:18 af Simon Hoffmann Petersen • Level 2: 75/150

 

Spillerne er netop gået på dagens første 20 minutters pause. Her følger et par chipcounts, for de der ikke var nede af trappen, før fanden har fået sko på fødderne og blog i hånden.

 

Mick Heder: 35.500

Kenneth Heinsvig: 20.000

Christian Grundtvig: 30.000

Jan 'Highlander' Christoffersen: 41.000

Anders Bisgaard: 30.000

Simon Ravnsbæk: 23.000

Flemming Lund: 67.000

Ufuk Yildirim: 13.000

Stefan Raffay: 36.000

Kør chauffør

14:33 af Simon Hoffmann Petersen • Level 3: 100/200 - ante 25

 

Spillerne er tilbage på deres pladser, men inden de saftige hænder begynder at rulle ind på bloggen, får I lige lidt flere counts.

 

Dan 'deagledan' Larsen: 32.000

Henrik Hecklen: 32.500

Martin B. Hansen: 33.000

Kasper 'Razga' Frøhling: 45.000 (flush mod shortstack i 30.000 pot)

Søren Blanner: 31.000

Daniel Bodin: 50.000 (set i mod )

Christian Lohmann: 30.000

Rasmus Vogt: 11.000

Tue Ullerup: 35.000

Jakob Tøstesen: 20.000

'Filurn' er bustet, men ikke glemt

14:50 af Simon Hoffmann Petersen • Level 3: 100/200 - ante 25

 

 

Det kan godt være, Michael 'Filurn' Bech var en af de første danskere på porten ved gårsdagens heat 1A, men han spøger stadig på førstesalen på Casino Copenhagen.

 

På bord 15 sidder Stefan Raffay nemlig med et par aldeles nydelige briller, og det er i vid udstrækning Filurns skyld, afslører han.

 

"Det er efterdønningerne fra et tabt propbet. For et par måneder siden havde vi gang i raflebægerne, og da jeg tabte omgangen i snyd, blev jeg tvangsindlagt til at bære brillerne igennem hele turneringen", fortæller Raffay.

 

"Der er ikke engang nogen dispensation, hvis jeg rammer finalebordet. Det er hele vejen igennem. Jeg havde godt nok håbet på, han havde glemt det", siger han og griner.

 

Den gratis reklame er jo guld værd for Julebryggen. Måske kunne Raffay komme i stald hos Tuborg?

Den forsvarende mester er i bygningen

14:53 af Simon Hoffmann Petersen • Level 3: 100/200 - ante 25

 

Frederik Brink Jensen lukkede denne lille hyggetour sidste år. Han har indledt sit titelforsvar ved bord 4, hvor han netop nu sidder med cirka 36.000.

En anden chef er i huset

15:00 af Simon Hoffmann Petersen • Level 3: 100/200 - ante 25

 

Smilet er stadig klistret på Morten 'Houbanan' Jespersens ansigt, efter han sidste uge lukkede heads up-duellen ved Danske Spil MPT foran Rasmus Vogt. Ved den lejlighed vandt han mere end 341.000 kroner, og i dag jagter han et godt udgangspunkt, for at gå dybt ved dette års Unibet Open i København.

 

Houbananen er netop ankommet midt i level 3, og har nu endnu 30 minutters spil med 150 big blinds, før blinds når i op i 150/300. Det skal blive spændende at følge ham på bord 1 med Christian Grundtvig og Lasse Frost.

Johnny Østbjerg er flyvende

15:07 af Simon Hoffmann Petersen • Level 3: 100/200 - ante 25

 

Johnny Østbjerg har fået bord lige ved siden af bloggernes tilholdssted, og han er ikke til at overhøre. Han får ofte bordet til at grine, holder tabletalken i gang og hygger sig gevaldigt. Hans aktive væsen betyder imidlertid også, at han får FULD betaling, når han rammer vafferne, og det har han gjort et par gange.

 

Efter et -flop, ser Østbjerg og en modstander et turnkort heads up. lander, og Østbjerg stikker 1.600 ud. Modstanderen raiser til 4.500, og Østbjerg kommer retur til 10.000. Butik fra modspilleren med , men de er skævt inde mod danskerens polstreg - .


River blanker, og nu sidder Østbjerg med 90.000 - 3 gange average.

Glem ikke TV-liren

15:13 af Simon Hoffmann Petersen • Level 3: 100/200 - ante 25

 

Der er altså massere af kræs for de, der har mulighed for at loade et youtube-stream op på siden af denne blog.

 

Med Jens Hansen, Daniel Bodin, Peter Jaksland og Rasmus Vogt i gang, er der garanti for god poker, så tag da lige et kig på det.

Sjelle lægger pres på

15:38 af Simon Hoffmann Petersen • Level 3: 100/200 - ante 25

 

Spillerne på bord 3 er kommet på noget af en opgave. Martin Sjelle, Martin B. Hansen og Mads Smith Hansen har alle taget plads, så hele værktøjskassen skal i brug, hvis man skal hive potter hjem på det bord.


Det var da også den store hammer, Martin Sjelle netop havde i brug i en pot mod sin venstre sidemand. På et flop check/caller Sjelle et bet på 1.600, og sammen ser de på turn. Endnu et check fra Sjelle, 2.100 fra modstanderen, og så falder check/raiset. 5.500 fra Sjelle, der kaldes.

River er , og nu sætter Sjelle stakken ind i et raskt overbet. Modstanderen kan ikke finde kaldet frem, og Sjelle chipper op.

Elgen er ankommet

15:41 af Simon Hoffmann Petersen • Level 4: 150/300 - ante 50

 

Christian 'CMoosepower' Elgstrøm dukkede op for en 20 minutters tid siden, og fandt sin plads på bord 6. Han forklarede selv den sene ankomst med behovet for en god nats søvn, før den 12 timers lange dag 1B.

 

Han sidder ikke helt på startstack længere. Sidst jeg lagde vejen forbi havde han lige over 20.000.

Der deles gaver ud på Casino Copenhagen

16:08 af Simon Hoffmann Petersen • Level 4: 150/300 - ante 50

 

 

Der er tilsyneladende andre end Stefan Raffay (se posten om hans tabte propbet), der tror det er jul. Simon 'IgorK' Rønnow har i hvert fald netop fået en gave af den slags, der kun burde høre december måned til.

 

Preflop Rønnow 700 fra UTG+1, og både knappen og Tue Ullerup vil se et flop. Det lander . Ullerup checker, Rønnow stanger 1.325, og kun spilleren fra knappen kalder.

 

Turn er , 3600 fra Rønnow, og endnu et kald.

 

River er , og nu er taksten 8.500. Modstanderen tænker længe, og ender noget overraskende med at sætte butikken (16.800) efter et par minutter i tanken. Hurtigt kald fra IgorK med nødderne - , og så er knappens to par meget lidt værd. 

 

IgorK er i 65.000, og fint tilfreds med livet.

Younas Rønhoff taget med fingrene i muffinformen

16:29 af Simon Hoffmann Petersen • Level 4: 150/300 - ante 50

 

Det bliver ikke Younas Rønhoff, der vinder Unibet Open København 2015. Han er nemlig netop bustet, efter at have forsøgt at bluffe de stenkolde nødder ud af potten, og det går sjældent godt.

 

På et -flop raiser han sin modstander, der betaler af. Turn er , og igen skyder Rønhoff tungt. River er den blanke , og for tredje gang kommer der en salve fra 'cocojones'. All in er taksten, og modstanderen har et let kald med polstrit .

Rønhoff prøvede den frække med , men 9-høj vinder sjældent turneringer, og heller ikke denne gang.

Pause igen

16:39 af Simon Hoffmann Petersen • Level 4: 150/300 - ante 50

Så er det tid til at strække ben. Spillerne er gået på dagens anden 20 minutters pause, og denne gang skulle de danske profiler have alvorlig travlt, hvis de skulle undslippe mesterbloggerens falkeøjne.

 

Mads 'Moumaife' Smith Hansen: 26.000

Simon Ravnsbæk: 26.000

Morten Hougaard Jespersen: 26.000

Nicolas Storm: 48.000

Peter Jaksland: 17.000

Christian Elgstrøm: 16.000

Mads 'MP' Pedersen: 20.000

Jan 'Highlander' Christoffersen: 47.000

Ufuk Yildirim: 13.000

Kasper 'Razga' Frøhling: 72.000

Jonas Palsgaard: 47.000

Thomas Quaade: 29.000

Christian 'Frimærket' Grundtvig: 47.000

Frank Gersby: 47.000

Kenneth Laursen: 20.000

Anders Bisgaard: 48.000

Henrik Jensen: 42.000

Rasmus 'Jungleras' Nielsen: 23.000

Søren 'YukoEgawa' Smith: 13.000

Ronni Borg: "Lidt mere end Søren Smith"

Martin B. Hansen: 27.000

Frederik Brink: 51.000

'Muf' vinder dansker-duellen

17:20 af Simon Hoffmann Petersen • Level 5: 200/400 - ante 75

 

Når vel over 50% af feltet er danskere, vil der nødvendigvis opstå dansker-dueller hen ad vejen, og på bord 3 sker det tit, med 3 friske herrer i Mads Smith Hansen, Martin B. Hansen og Thomas Quaade.


Det seneste stik i den infight gik til Mads 'moumaife' Smith Hansen. På et -board leader 'Hasn82' 1.000 fra big blind ud i potten på små 5.000. Både Moumaife og Quaade kalder.

Turn er , og de checker alle rundt. River er , og igen checker Martin Hansen. 3.800 hedder taksten fra Moumaife, og det lukker potten.

 

Vi mindes de faldne

17:25 af Simon Hoffmann Petersen • Level 5: 200/400 - ante 75

"Alting har en ende, en pokerturnering har en ærgerlig en af slagsen for alle pånær en", har Shubidua aldrig sunget, men det gør det ikke mindre sandt.

 

De første danske profiler er begyndt at falde fra, og især TV-bordet har for alvor været hårdt ved de danske profiler.

 

Senest er MadsMP set forlade turneringen, ligesom både Daniel Bodin, Jens Hansen og Rasmus Vogt er blevet elimineret fra feature table. Sidstnævnte er nu gået på jagt efter backgammon-lir, men i modsætning til sidste uge på Munkebjerg, er der ikke nogen stor gammon-turnering på siden, man kan hamstre cashgame-udfordrere fra.

Et dementi

17:42 af Simon Hoffmann Petersen • Level 5: 200/400 - ante 75

 

Kan I huske, da jeg skrev, Bodin var røget ud. Hvis ikke, er det tid til at se lægen, for det er 10 minutter siden. Anywaaaaaaaaays .....

 

Det er sjov og ballade. Daniel Bodin er alive'n'kicking, og har solide 54.000. Det er bare turneringslederen, der elsker at flytte ham rundt. Jeg tror, det er for at drille mig.

 

In other news, så har spillet sløvet lidt ned. Jeg er konstant på udkig efter de lirede hænder, men der er et stykke mellem dem lige i øjeblikket. Hang in there, guys!


Forrige side Næste side