Snydt heads up: WPT må vente på første kvindelige vinder
World Poker Tours ikoniske turneringsserie har været i gang i mere end et årti, men på trods at at have afholdt hundredevis af events, har der endnu aldrig været en kvindelig vinder.
I nat var der så en overvældende chance for, at Lu ‘Channel’ Zhang endelig kunne gøre den statistik til skamme, da hun havde en stack over average med til det 5 mand og én kvinde høje finalebord ved WPT Spring Championship i Montreal, og det lykkedes da også amerikaneren at spille sig heads up mod Sheraz Nasir. Over mere end 3,5 time og mere end 100 hænders duel kunne de kombatanter se chipleadet skifte af flere omgange, men ultimativt var det den canadiske herre Nasir, der var i pokergudernes kridthus.
I den afgørende hånd satte ‘Channel’ sine sidste chips ind med på et -board, men Nasir spildte ingen tid på at kalde med sine , der dodgede både esser og counterfeit-outs på riveren .
Dermed går Lu Zhang glip af trofæe og de 255.408 canadiske dollars på toppen, men det er nok i endnu højere grad pladsen i historiebøgerne, hun styrede efter. Der er dog ikke længe til, at jordens mest folkerige køn igen får chancen, når WPT Amsterdam skydes i gang på mandag.
Sådan endte WPT Montreal
1. – Sheraz Nasir – CAD $255.408
2. – Lu Zhang – CAD $166.402
3. – Levi Stevens – CAD $106.820
4. – Gary Lucci – CAD $79.130
5. – Trevor Delaney – CAD $59.340
6. – Dylan Wilkerson – CAD $47.470