Stars tillader kontroversielt heads up-program

Hjælpeprogrammer i poker har altid været til diskusion blandt spillere. Nogen mener det er ødelæggende for spillet og skader pokerøkonomien, mens andre anser dem somuvurdelige analyseværktøjer, der uundgåeligt vil finde vej ind i miljøet uanset forbud.

Nogen pokersider har allerede taget et afgørende skridt mod afskaffelsen af trackingprogrammer, ved enten at tilbyde anonyme borde eller helt at afskaffe muligheden for håndhistorik, mes hos verdens største pokerside, PokerStars, har sådanne tiltag endnu ikke set dagens lys.

Nu kan PokerStars imidlertid være på vej mod en stramning af sine Terms & Conditions når det kommer til hjælpeprogrammer. Det kommer oven på en heftig debat om et nyt hjælpemiddel, der i øjeblikket florerer på de højeste stakes i Heads Up Sit’n’Go-miljøet. Programmet er angiveligt udviklet af canadiske Tommy Pavlicek, der på PokerStars og Full Tilt går under skærmnavnet Skier_5. Ifølge husng.com fungerer programmet ved, at det ved at indhente information om din stacksize, hånd og position løser ethvert tænkeligt preflop dilemma for dig. Så selvom programmet reelt set ikke udføre handlingen for dig, så giver den alligevel den bedste mulighed serveret på et sølvfad.

Prorgrammet har selvsagt fået mange S’n’G-spillere til at råbe vagt i gevær, og programmet er endda blevet kaldt starten på enden for formatet. Selvom PokerStars i første omgang har blåstemplet programmet, så skrev firmaets Ring Game Manager, Baard Dahl, i går på forummet 2+2, at man netop nu debatterer, hvorvidt de eksisterende regler skal opdateres, så sådanne hjælpemidler i fremtiden vil være forbudte.