Stig Horup nedlagde alt og alle i Big June: – Jeg skulle faktisk slet ikke ha’ spillet
I går gik starten på Casino Munkebjergs 3500 kr. Big Juni-turnering, hvor 66 spillere stillede til start på Dag 1A.
27 af disse sad stadig med chips foran sig, da spillet lukkede, og bedst var det gået for en af Randers Card Rooms hårde drenge – Stig Horup – som fik arbejdet sin startstack på 30.000 chips op i hele 256.000.
Læs også: Græske guder og luftkaptajner i Randers Card Room
På Randers Card Rooms facebook side afslører Stig Horup, at det slet ikke var meningen, at han skulle spille turneringen i første omgang.
“Der har været en del der har spurgt mig, hvordan jeg kunne skyde stakken op i svimlende 256K (mere end dobbelt så meget som nr 2) på dag 1. Jeg skulle jo faktisk slet ikke spille den, men der kom en åbning i går aftes, så jeg faktisk kunne køre imod Vejle kl 19:30 (2½ timer efter det officielle starttidspunkt). Jeg kiggede lidt på hvad blinds ville være, hvis jeg tog afsted og kunne hurtigt se, der ville være rigeligt med chips at spille med, så afsted det gik”, fortæller Horup på facebook og fortsætter:
“Spillede faktisk ret tight i starten, men efterhånden som stakken blev større blev åbningsrangen det også, ramte godt og ved starten af sidste level sad jeg med ca. 180.000. Bordet var passivt, og jeg besluttede, at jeg ville se, hvem der turde spille, og hvem der bare ville videre til dag 2. Jeg tror, jeg re-raisede stort set alle hænder, kom der for meget modstand uden jeg havde ramt så røg den bare i mucken”, fortæller Horup som også afslører, at han var så varm, at modstanderne nærmest gav op til sidst.
“Blev bare ved og til sidst gav bordet næsten op. Resultat 256.200. Glæder mig til lørdag. Jeg kan kun sige at strukturen giver masser af plads til god poker, og med lange levels er det en rigtig god tour“, skriver chipleaderen.
Average efter Dag 1A var på ca. 73.000, hvilket betyder, at spillerne i gennemsnit starter Dag 2 med 92 big blinds i stacken.
“Vi forventer i morgen et sted mellem 70 og 90 spillere til start (på dag 1B, red.), så forhåbentligt når vi op på de ca. 140-150 spillere, og derved en præmiepulje i omegnen af 400.000 kr. og 100.000 kr. til vinderen”, lød det fra Kasper Kvistgård, Casino Munkebjergs Poker Manager.
Dag 1B og masser af side-lir
Der var i øvrigt god lir på Munkebjerg i går, for sideløbende med Main Event bød aftenen også på en Omaha Flip turnering med buy-in på 500 kr., og her valgte 16 spillere at multitable Main Event og Omaha Flip turneringen.
Søren Knudsen var den varmeste Omaha-flipper, og flippede sig hele vejen til førstepladsen. Her delte han dog med sin modstander, så de begge fik 3840 kr. i lommen inden Knudsen flippede sig til sejren.
I dag starter spillet på Munkebjerg kl. 18.00, og interesserede spillere kan late-regge sig i 5 levels. Det betyder, at registration lukker ca. kl. 21.45.
Derudover er der kl. 20.00 endnu en Omaha Flip turnering til 500 kr., og der spilles et 560 kr. Win The Button Crazy Pineapple side event kl. 22.00.
Chip counts efter Dag 1A:
1 Stig Horup 256200
2 Jens Kvist 125900
3 Torben Hasseriis 115400
4 Mohan Siva 105400
5 Morten Østergaard 97100
6 Ivan Qasha 94400
7 Peter Berg Nielsen 92000
8 Michael Stampe 88500
9 Mogens V Hansen 88200
10 Allan Qasha 83600
11 Søren Jensen 76200
12 Jan Christoffersen 72600
13 Kajen Sundralingam 67700
14 Niels Vesterlund 60900
15 Niklas Ulhøi 60400
16 Kim Tran 58500
17 Ryan Marcussen 55300
18 Anders Krogh 54700
19 Klaus Skadegård 46700
20 Jesper Kristiansen 42300
21 Peter Smedegaard 41400
22 Aase Stampe 38800
23 Anders Andersen 36800
24 Andreas Høgh 34900
25 Martin Holm 34900
26 Jaroslav Tjepan 30000
27 Søren Knudsen 23400
Artikelfoto: Stig Horup (privatfoto)