Unibet Open: Fem danskere videre på Celtic Park
Mens pokerverdenens øjne er fast rettet mod World Series of Poker i Las Vegas, så bliver der jo stadig spillet poker andre steder på kloden. I disse dage løber en afdeling af den altid populære Unibet Open-serie således af stablen på Celtic Park i Glasgow, og traditionen tro stillede rigtig mange danske kortentutiaster til start i den €1.100 dyre main event.
109 spillere prøvede lykken på turneringens dag 1A, der begyndte i går klokken 13.00, og da alt var sagt og gjort, var blot 33 spillere klar til andendagen mandag. En af dem der for alvor fik akkumuleret chips, er Katja Spillum Svendsen. Hun er ganske vist født i Norge, men efter at have boet mange år i Danmark, er hun nærmest at betragte som semidansk. Uagtet gik det storartet for den dansk-norske jente, der formåede at skyde startstacken på 30.000 op i 169.000 chips.
Af andre “danskere” lykkedes det Tobias Grahn at spille sig videre med 109.000 chips, mens både Jens Eisner (57.000), Nicklas Grodt Degn (37.200) og Sandra Henriksen (26.300) skal have arbejdshandskerne med til filten på dag 2.
Blandt de danske bust-outs er Unibet Open regular Ronnie Espensen, der aldrig rigtig kom i gang på dag 1A. Ultimativt måtte han sætte sin shortstack ind med , blot for at blive kaldt af , der slog ham nærved død på et -høj flop.
Andendagen skydes i gang klokken 13.00, og flere danskere forventes at stille til start, heriblandt Maibritt Ehlers, Pia Jeppesen, Vera Kelleher, Morten ‘VM’ Mortensen og Jesper ‘Kipster’ Hougaard.