Dansk Batman straffer 3.184 superskurke!

Batman er fra Danmark, og han lader sig ikke stoppe.

Danske ‘ok_batman’ gik til tops i The Big $22 – imod alle odds. Hele 3.183 superskurke med farlige himstergimser, eksplosive fælder og onde alliancer prøvede at få ‘ok_batman’ ned med nakken, men den mørke ridder fejede al modstand til side.

Men hvilken pris han måtte betale!

Læs også: Dansk Zauron vinder to store tours på samme aften

Med bare fire spillere tilbage stod ‘ok_batman’ forslået og vaklende. Var dette enden?

Nej!

I sidste sekund besluttede ‘ok_batman’ sig for, at han måtte ordne de sidste tre en anden god gang, og derfor indgik han en deal med de tre resterende superskurke. Dealen lød på en midlertidig våbenhvile og i øvrigt $10.077 til plastre, bandage og lindrende salver. Danskeren var den, der fik flest penge med sig fra turneringen.

Tillykke med det herfra, og vi er lettede over, at ‘ok_batman’ lives to fight another day. Tak, Batman.

Men selv om vi er taknemmelige for Batmans indsats, skal vi stadigvæk sælge aviser. Derfor sendte vi – umiddelbart efter turneringen – vores kvindelige PNN-reporter og en kameramand i byen for at afsløre Batmans sande identitet. Også selv om offentliggørelsen af hans sande identitet skulle betyde enden for Batman. Vores ansvar overfor auktionærerne vejer tungest!

Her er, hvad de fangede: