Dansk succes i fredagsturneringerne
Det blev til flere gode danske resultater i fredagens turneringer på PokerStars, hvor det særligt gik udover modstanderne i The Daily Bigs-turneringerne.
De første store resultat kom i hus i The Big $22, hvor 3906 spillere havde valgt at bruge sin fredag aften i jagten på præmiepengene, men det blev danske “Yentz”, som løb af med sejren og de $12.267 efter en heads up mod japanske “I StackManz”.
Derefter gik to danskere dybt i The Big $11, som startede kl. 20:00, og da der kun var tre mand tilbage sad både “bo andersen” og “Lortelars7” tilbage.
I alt havde 10.517 spillere købt sig ind i turneringen, og de to danskere endte med at indgå en trevejs deal med kroaten “BanicIvan”, som gav “Lortelars7” den største portion af præmiepengene – nemlig $12.838. “bo andersen” fik $11.604 for sin indsats, mens kroaten fik $9.454 selvom han faktisk endte med at blive nr. 2.