Isildur1 rensede for 18 mio. kr. i oktober, Gus nærmer sig 70 mio. underskud
Det er den tid på måneden hvor de fleste pokerspillere lige stopper op, og kigger deres Pokertracker igennem for den seneste måneds tid og gør status over gevinster og tab.
Viktor “Isildur1” Blom er en af dem der har særlig god grund til at smile, når han kigger på sin indtjeningsgraf, for oktober skulle vise sig at blive en af karrierens bedste nogensinde.
Den svenske highstakes-konge spillede nemlig hele $3.27 millioner (ca. 18 millioner kroner) ind på sin konto i den forgangne måned, hvilket er mere end 3 gange så meget som nr. 2 på listen over sidste måneds største vindere, Alex “IReadYrSoul” Millar.
November er heller ikke startet helt skidt for svenskeren, som allerede nu har renset sine highstakes-kollegaer for lige under $600.000 på månedens første dag.
På Top 10 listen over de største vindere i oktober finder vi bl.a. også norske Ola “Odd_Oddsen” Åmundsgård aka “no_Ola” på 10. pladsen, som kunne hæve et overskud på $221.482 fra sit spil i oktober.
Gus nede med ca. 70 mio. kr.
Desværre kan Gus Hansen ikke smile lige så meget over sin oktober, da han står noteret for et tab på $2.27 mio. i sidste måned, hvilket gør ham til månedens største taber. Han har tabt ca. 3 gange så meget som nr. 2 på den lidet flatterende liste over de største tabere i oktober, hvor 2. pladsen indtages af “RookieNFL” som er registreret for et samlet underskud på $785.796.
Gus startede – som “Isildur1” – hvor han slap, og har allerede smidt i omegnen af $280.000 på de første 24 timer i november, og står nu noteret for et samlet underskud på mere end $12.7 mio. i online poker karrieren, hvilket svarer til ca. 70 millioner danske kroner. Av!
Oktobers største vindere:
Oktobers største tabere:
Kilde: Highstakesdb.com