“Jungleman” fortsætter rensefesten, mens Gus Hansen igen booker røde tal

Der var ualmindeligt stille på high stakes bordene under det nyligt afviklede EPT Grand Final i Monaco, men der skulle ikke gå længe efter lyset blev lukket og slukket i fyrstedømmet før nosebleed-spillene igen tog fart.

En af dem som har stukket snuden frem igen er Gustav Hansen, som forleden indtog tronen som dagens mest vindende med $340.000 efter at have renset af i 27TD spillene på Full Tilt Poker.

Dagen efter var der dog igen brok i maskineriet for Gus, som smed hele overskuddet fra dagen før og mere til, og de sidste 24 timer har været “business as usual” for Gustav.

Læs også: Jungleman fik revanche – Gus dagens største taber

Han er nemlig igen med i toppen af taber-listen for det seneste døgn, hvor han indtager en samlet tredjeplads med et tab på $99.000 på bare 64 $2000/4000 27TD-hænder.

I front på listen med røde tal finder vi Patrik “Finddagrind” Antonius med et underskud på $149.102, mens Phil “Polarizing” Ivey er nr. 2 med et tab på $108.771.

Dagens største vinder er ingen ringere end Daniel “Jungleman” Cates, som kunne se formuen vokse med $154.000 efter en noget blandet session, hvor der blev tid til at spille 1227 hænder i varianterne NL Hold’em, Pot Limit Omaha og 27TD.

Også Alex “Alexonmoon” Luneau og Viktor “Isildur1” Blom havde godkendte dage på pokerkontoret, hvor det blev til overskud på henholdsvis $120.981 og $64.056.

Kilde: Highstakesdb.com