Sløv start på 2015 for de danske søndags-grindere
De danske turneringsspillere har generelt ikke holdt sig tilbage i 2014, hvor det søndag efter søndag er blevet til flotte resultater i nettets største, ugentlige tours.
Den første søndag i 2015 blev derimod en noget antiklimatisk en af slagsen. Således måtte der kigges langt efter dansk succes i turngeringer som Sunday Warm Up, Sunday Million, Sunday Supersonic og de dyreste udgaver af ‘The Big’ og ‘The Hot’.
Her til morgen lykkedes det så én enkelt rød-hvis spiller, at redde den danske ære. I Sunday 500 spillede danske ‘mighty28’ sig netop på finalebordet, og afværgede derved en fuldkommen resultatløs søndag.
Ultimativt lykkedes det dog ikke danskeren at spille med om de rigtigt sjove turneringer. ‘mighty28’ måtte nemlig som en af de eneste på finalebordet tage til takke med en firecifret gevinst, da vedkommende fik $8.015 for sin 8. plads.
Turneringen blev vundet af ‘Adrijan_S’ fra Montenegro, der efter næsten 13 timers spil kunne se $64.129 blive føjet til bankrollen. Lad os håbe, næste søndag bliver bedre set med danske briller.