Wrang i fuld gang på highstakes-bordene

Efter en succesrig tur til EPT Berlin forklarede Jannick Wrang i en særdeles interessant artikel i Ekstra Bladet for nyligt hvordan hele pensionist-begrebet skal forstås.

“Nu er det jo ikke meget pokerpensionist over at spille 12 timer om dagen ti dage i træk, men hele konceptet har handlet om, at poker ikke skal fylde så meget mere, som det har gjort de sidste ti år. Jeg har lige talt op, at jeg har rejst 45 gange på pokerture. Berlin var nummer 46 (…) Jeg er stoppet med at spille på fuld tid, fordi jeg ville have mere ud af livet. Jeg hader faktisk mig selv lidt, når jeg spiller, så det er en svær balancegang. Det svarer til at hade sit job, men det er bare lidt skidt timing, når jeg aldrig har været bedre spillende,” sagde han blandt til eb.dk.

Læs også: Wrang: Poker må ikke fylde så meget som det har gjort de sidste 10 år

Jannick Wrangs forrygende form under EPT Berlin har måske alligevel været for stor en fristelse for ‘EDWARDHOPPER’, der lige nu – klokken 10.25 – er i fuld gang på PokerStars’ highstakes $50/$100 Pot-Limit Omaha-borde. Og det går – naturligvis fristes man til at sige – forrygende for Jannick Wrang, der i skrivende stund er oppe med $33.359 efter bare 221 hænder ifølge highstakesbd.com.

edwardhopper maj 13

Læs også: Kaos omgiver Wrang: Jeg tilter hver dag! (Del 1 af 2)

Og: Kaos omgiver Wrang: Folk er uetiske og svinske hver eneste dag (Del 2 af 2)

GL til Jannick herfra – med eller uden slumretæppe og bløde tøfler.