Aejones om ny karriere: “Efter 10 år havde jeg fået nok af poker’

For 10 år siden var Aaron ‘aejones’ Jones en af de mest frygtede highstakes-spillere i verden, og producerede nogen af de mest banebrydende coachingvideoer for No Limit Hold’em spillere i 2008 og 2009 på Leggopoker. De senere år har der dog været stille om den amerikanske pokerpro, der efterhånden kun viste sig i Las Vegas i forbindelse med WSOP. I sidste weekend strøg ‘aejones’ så imidlertid til top ved Draftkings’ verdensmesterskab i Fantasy Football, og nu afslører han overfor Joey ‘ChicagoJoey’ Ingram, at han helt har lagt poker på hylden for at hellige sig Daily Fantasy Sports (DFS).

Det er i Ingrams ‘Poker Life’-podcast, hvor han blandt andet fortæller, at DFS fra starten skulle have været en mindre sidegeschæft, der måske kunne tilføje et par håndøre til rullen, men at hans interesse for konceptet voksede i takt med Fantasysportens indtog på det amerikanske marked.

Richard Paul Kane / Shutterstock.com

Hver uge spiller millioner af amerikanere Fantasy Football. Foto: Richard Paul Kane / Shutterstock.com

“Som DFS voksede, gik det op for mig, at det for mig personligt var væsentligt sjovere end poker. Jeg havde erhvervet mig ved poker i mere end 10 år, og havde rent ud sagt fået nok af det, så ultimativt blev det til en komplet overgang til DFS. Jeg deltog ved sidste års WSOP, og ellers er den sidste pokerhånd, jeg har spillet, fra WCOOP main event, hvor jeg blev nummer 25, hvor jeg cashede syv buy-ins. Nu er jeg DFS-spiller. Jeg kan ikke rigtig se, hvordan det skulle kunne være anderledes”, siger Aaron Jones med henvisning til sin DraftKings-sejr til $5 millioner.

Derudover giver Jones også et interessant indblik i de stakes, der bliver spillet. For selvom det ganske rigtigt er muligt at spille med om $3 eller $5, så der er også ‘winner takes all’ turneringer til $1.000 eller $5.000, og cashgames hvor der potentielt kan tabes eller vindes op mod $500.000 på en aften. Han fortæller også, at rigtig mange tidligere pokerproer har lavet skiftet, eller i det mindste har det på siden af kortspillet, heriblandt spillere som Ryan ‘Daut44’ Daut og Steven ‘Zugwat’ Silverman-

Vil du lære mere om highstakes-DFS, hvordan man bliver en succes Fantasy Sports-spiller, aejones generelt og hans tid i poker, så kan du se og høre ChicagoJoeys fremragende podcast med den nyudklækkede verdensmester i Fantasy Football herunder.