Direkte stream: Følg Urbanovich’ jagt på irsk EPT-trofæ
Blot 16 mand resterer ved årets anden EPT, og i løbet af dagens spil bliver det tal forhåbentlig reduceret til de seks mand, der lørdag eftermiddag skal kæmpe om trofæet i den irske hovedstad Dublin.
Feltets ubestridt største tilbageværende stjerne er polske Dzmitry Urbanovich, der allerede har utallige EPT sideevent-sejre og turneringsgevinster for mere end $4 millioner på samvittigheden. Han er således kommet på dagens featuretable, hvor han med sine 1.407.000 chips er bordets big stack. Det betyder imidlertid ikke, at han ligefrem får det let i dag. Den tidligere WSOP Europe- og EPT Grand Final-vinder Adrian Mateos er også med på femtedagen, og har 651.000 chips til sit navn fra dagens start. Endelig er turneringens tidligere chipleader, engelske Alex Goulder, også stadig med i opløbet, og har lige over en million chips at skyde med fra sin plads lige efter Urbanovich.
Planen er som sagt at spille ned til de sidste seks, hvilket forventes at ske relativt tidligt på aftenen. James Hartigan og Joe Stapleton vil som altid tage kyndig hånd om alverdens seere, og med humor, konkurrencer og en lille smule pokeranalyse stå for underholdningen på denne dejlige fredag eftermiddag. Rigtig god fornøjelse.
Chipcounts på Feature Table fra dagens start
1 | Kuljinder Sidhu | Storbritannien | 1.260.000 |
2 | Matias Ruzzi | Argentina | 587.000 |
3 | Frank Williams | Storbritannien | 275.000 |
4 | Rhys Jones | Storbritannien | 1.095.000 |
5 | Adrian Mateos | Spanien | 651.000 |
6 | Tomas MacNamara | Storbritannien | 812.000 |
7 | Dzmitry Urbanovich | Polen | 1.407.000 |
8 | Alex Goulder | Storbritannien | 1.012.000 |