Kæmpe herocall: 19-årig ‘wonderkid’ sat på plads af Seidel

Som vi berettede i går, så lykkedes det Erik Seidel at slå polske Dzmitry Urbanovich heads up i den dyreste event ved den igangværende pokerfestival i Monaco – EPT Grand Final. Hvad vi ikke fortalte var, at Erik Seidel måtte finde sit ypperste spil frem, for at vende de håbløse udsigter ved starten af heads up-duellen, til hvad der senere blev en mesterlig sejr i den €100.000 dyre super highroller.

En af de mest mindeværdige hænder fra de to pokerstjerners dyst, må uden tvivl være dette fremragende herocall, hvor Erik Seidel ultimativt betaler Urbanovich af med bare knægt høj – og er god. Det var bestemt ikke heads up-spillets dybeste eller mest komplicerede hånd, men uden tvivl en af dem med størst betydning, hvis man skal tro blikket i den unge polaks øjne, efter han ser hvad den 55-årige pokerlegende har kaldt ham ned med.

Se eller gense den vigtige hånd lige her, hvor du også får Isaac ‘Ike’ Haxtons tanker med indover.