Liv Boeree skal være ekspert i nyt TV show på Discovery

Team PokerStars Pro’en Liv Boeree skal snart medvirke i et nyt TV show på Discovery Channel, hvor der graves dybt i hvordan menneskets hjerne fungerer.

Et nyt show med titlen “The Mind Control Freaks” bliver vist over hele kloden på Discovery Channel fra april, og her er Liv Boeree én af fire eksperter, som viser hvordan man ved hjælp af mindtricks og manipulation kan få folk til at gøre overraskende ting.

I de i alt 10 afsnit á 30 minutter får Liv Boeree selskab af medværterne Alexis Conran (tryllekunstner), Lewis Le Val (hypnotisør) og Pete Wardell (sleight-of-hand ekspert).

Som poker pro er Liv Boeree vant til at manipulere med sine modstandere, men hun kan også gøre det væk fra pokerbordet. Det beviste hun i 2007, hvor hun deltog i det britiske TV-show “Golden Balls”.

Her konkurrerede spillerne mod hinanden, og til slut skulle de så indgå i en form for heads up deal.

Her var tricket, at de kunne vælge at dele præmiepengene imellem sig og begge gå hjem som vindere – dog kun med halvdelen af puljen hver – eller deltagerne kunne vælge at stjæle hele præmien for sig selv.

Der var dog den hage ved dealen, at hvis begge gik efter at stjæle puljen, måtte de begge gå tomhændet hjem.

Se hvordan det gik da Liv Boeree spillede Golden Balls: