Negreanu viser sine turneringsgrafer i ny videoblog
World Series Of Poker er slut. Eller det vil sige næsten, for vi mangler stadig lige at få afsluttet Main Event, men WSOP er under alle omstændigheder slut for Daniel Negreanus vedkommende.
Når status skal gøres op blev det til 7 cashes, to finaleborde, og et samlet præmieudbytte på lige knap $300.000 for den canadiske verdensstjernes. Og status, det gør Negreanu i en ny videoblog.
Her kommer han blandt andet ind på, at manglende søvn har været en kilde til dårlige beslutninger, at hans træning har fungeret fint, men mere interessant, så viser han også årets turneringsgrafer frem. Her kommer det blandt andet frem, at Negreanu har brugt over $900.000 på buy ins i år, og at profitten lyder på over $934.000.
Du kan se videobloggen her.