Se chipsene flyve: Slåskamp ved pokerbord efter $40.000 PLO-hånd

Poker er et spil, der kan få følelserne i kog hos spillere, og når der til tider kan være rigtig mange på spil, kan det få visse typer til at reagere på en noget uhensigtsmæssig måde. Men at sende et tæskehold efter den spiller, der lige har renset en, er ikke ligefrem hverdag – end ikke i New Orleans, hvor en sådan episode fandt sted i weekenden.

Ifølge brugeren ‘boredoo’ på forummet 2+2 er scenariet, at den rødhårede spiller netop har vundet en pot på $40.000 i et spil $10/$25 PLO. Den dårlige taber sender efterfølgende en stor, pumpet fyr til bordet for at tæske ham, men den friske lille slåskamp ved bordet ender ikke ligefrem ud til den pumpede fyrs fordel. Tag selv et kig i denne video, som spilleren Trevor Winstead efterfølgende har uploadet på sin Facebook-profil.

Senere har brugeren ‘NeverLoseAtPoker’ været inde at kommentere, at den rødskæggede mand fik lov at fortsætte sit spil, mens han ikke har forlydender om overfalderen. Det helt store spørgsmål er nu, om det nogensinde lykkedes kasinoet at få styr på stacks og spil igen?