Se Tony Dunst og Richard Ashby på australsk featuretable
Så er der igen action fra Crown Melbourne, hvor godt 200 spillere stadig resterer på dag 2 af årets Aussie Millions main event. Der var mulighed for latereg indtil afslutningen på dagens første level, og nu har kasinoet så ultimativt kunne offentliggøre årets deltagerantal og præmiestruktur. 732 spillere nåede i alt forbi tilmeldingsskranken, hvilket er 84 flere end sidste års 648 deltagere. Det betyder også, at hvor New Zealands Manny Stavropoulos sidste år kunne glæde sig over AU$1.385.500 i førstepræmie, så kan årets vinder se frem til en chek på AU$1.600.000 til vinderen i år.
Der resterer rigtig mange velkendte navne i turneringen, og med i toppen er blandt andet APPT-vinder James Obst, den italienske highroller Mustapha Kanit og engelske Stephen ‘stevie444’ Chidwick. Ingen af dem har dog fundet vej til dagens featuretable fra turneringen, hvor især to navne skiller sig ud.
Det drejer sig om den flerdobbelte WPT-finalist Tony Dunst, der i november 2013 sikrede sig sin første titel på touren, da han vandt WPT Caribbien. Desuden har engelske Richard Ashby også plads på bordet. Ashby er kendt for sine highstakes-udskejelser online under nicket ‘Chufty’, men har også et WSOP-bracelet til sit navn i Seven Card Stud og flere finaleborde i HORSE-varianter.
Planen er at spille til kort før middag dansk tid i dag, så der er endnu et par timers god formiddagsunderholdning fra Crown Melbourne i vente.