Jason Somerville sejrer i freeroll og vinder vanvittigt propbet med Antonio Esfandiari
USAs første lovlige pokersite – sådan står der på Ultimate Pokers hjemmeside, og selv om sitet indtil videre kun er tilgængeligt for spillere i Nevada og New Jersey, har man allieret sig med folk som Antonio Esfandiari og Jason Somerville i forsøget på at promovere sitet i de to stater.
De to herrer satte sig forleden ned og grindede sammen i en freeroll, og livestreamede direkte fra sessionen på Jasons blog.
Somerville og Esfandiari er nok ikke just vant til at spille freerolls, og derfor skulle der også lidt ekstra lir på siden. Der blev hurtigt indgået et last longer bet om en middag, og da Esfandiari hurtigt bustede ud på den allerførste hånd, mente den mavesure Magician at turen gik til McDonalds.
Somerville var i modsætning til Antonio flyvende i freerollen, og der gik ikke længe før han sad med 10 gange startstack. Snakken om finaltable begyndte så småt at brede sig.
Antonio: Hvor mange spillere er der tilbage? Jeg vil vædde på du ikke vinder den.
Jason: 42 spillere tilbage.
Antonio: Jeg giver dig 4:1
Jason: 4:1?!?! Selvfølgelig vinder jeg ikke den her ofte nok
Antonio: Du er den bedste spiller i feltet…
Jason: Haha, det håber jeg…
Antonio: Så du må være fire til én…
Efter lidt debat frem og tilbage, ender det med at Antonio lægger $9000 på bordet mod Jasons $2000.
Jason Somerville var dog den bedste – og i enkelte tilfælde den heldigste – spiller i feltet, hvilket fik Antonio til at ligne en der var meget træt af livet. Specielt da Somerville knækkede kongerne med AJ i et all in preflop spot.
Til sidst sidder Somerville heads up mod en modstander, som får butikken til midten med QQ mod Somervilles A7s.
“Please Jesus, please Jesus… One Time Jesus” messer Antonio i baggrunden, men… ja, Somerville klonkede et frækt es på river, og Esfandiari lavede et af sine magiske tricks og forsvandt ud af lokalet i samme sekund som riverkortet ramte.
Kort efter vendte han tilbage og insisterede på at flippe om de $9000, hvilket Somerville indvilligede i. Det flip vandt Somerville dog også, og så var Antonio pludselig nede med $18.000.
The Magician insisterede på endnu et double-or-nothing flip, og Somerville lod ham vide at det var det sidste.
Vi vil ikke ødelægge spændingen, så resultatet må du se i videoen herunder. Den rigtige lir begynder for alvor ca. 1 time og 15 minutter inde i klippet: