I aften: Ullerup, Smits og ‘lo2larsen’ klar til afgørelse i PLO-SCOOP
Årets første danske SCOOP-sejr har været frustrerende tæt på de sidste par dage, men endnu har spillere som Søren Smith, Henrik Hecklen, Anders Bisgaard og Andreas Høgh ikke formået at veksle en podieplacering til guldet. Det kan der dog blive lavet om på i aften, når hele tre rød-hvide kortkrigere er i blandt de sidste 35 spillere i et absolut stjernespækket PLO-felt i den $5.200 dyre SCOOP-32.
Læs også: Pinsen bragte danske SCOOP-resultater på stribe
Blandt de sidste 35 er spillere som Cole ‘cts687’ South, Stephen ‘stevie444’ Chidwick, Jason ‘JasonMercier’ Mercier og Dan ‘djk123’ Kelly stadig i opløbet, men det er tre topskrappe danskere, der gør dem selskab i aftenens finale. Bedst ser det ud for Tue ‘Tochminator’ Ullerup, der før spilstart klokken 19.00 har 182.018 chips til sit navn. Blinds hedder 1.000/2.000 fra start, så Ullerup har altså hele 90 big blinds at gøre godt med, hvilket også er vel over average, der netop nu er 128.571 chips.
Udover Ullerup er også PLO-specialisten Daniel ‘MrSmits’ Smits Bertelsen videre. Det tidligere PokerTeam Danmark-medlem har 102.225 chips foran sig, mens Rasmus Vejstrup Larsen under nicket ‘skattefar’ ligger få placeringer bag ham med 97.118 chips.
Med 180 spillere fra start er der penge til 24 spillere, og hvorfor 11 mand endnu vil gå tomhændende fra den velvoksne turnering. Til gengæld vil alle cashende spillere mindst få $8.550 med sig fra turneringen, mens den senere vinder kan se frem til $216.000 på kontoen, eller næsten 20 års indskud til Sunday Million.
Også i Mid- og Low-udgaven er der håb om dansk succes. I den $550 dyre Mid-udgave er ‘Zandman8’ nummer 16 ud af de sidste 44 i jagten på de $61.920 på toppen. I den $55 dyre udgave resterer 39 mand, og her er både Jannick ‘EDWARDHOPPER’ Wrang og den ukendte ‘DjZ90’ stadig med i opløbet. Her er der lige over $20.000 til vinderen.