Agerskov faldt på UKIPT Dublins førstedag
Der har været stille på den europæiske pokerfront i år, men i går blev de indledende øvelser til årets EPT Dublin så endelig skudt i gang, da 214 spillere fik beskeden “Shuffle up and Deal” i den €1.100 dyre UKIPT Dublins heat 1A.
Feltet inkluderede flere velkendte navne i EPT Grand Final-vinder Mohsin Charania, November Niner Pierre Neuville, PokerStars Pro Jake Cody og vores egen Rasmus ‘RasA86’ Agerskov. Desværre lykkedes det ikke for en eneste af de fire profiler at spille sig videre fra førstedagen. Charania var ikke langt fra at sikre sig en billet videre, men på en af dagens sidste levels løb han ind i , der ikke kunne holde, mens Agerskov måtte se sig elimineret allerede før spisepausen.
Bedre gik det derimod for den tidligere Sunday Million-vinder, bulgarske Vladimir Velikov. Han formåede at slå startstacken på 25.000 op i svært imponerende 301.500, hvilket blandt andet var et resultat af en venlig dealer, der hjalp Velikovs til at floppe nutstraight mod en modstanders . Nærmeste forfølger er brasilianske Joao Pires Simao, der trods sin sydamerikanske oprindelse er et velkendt indslag på EPT-touren. Simao har 253.600 med sig til fredagens fortsættelse.
Dagens spil fra Dublin skydes i gang igen klokken 11.00 dansk tid, og her forventes flere danske drenge at stille til start. Både Mickey ‘mement_mori’ Petersen, Jannick ‘bajawa’ Wrang, Helge ‘Kalashnikov’ Rahbek og Anders Vinderslev Nordbæk står således som registreret, mens flere kan støde til som dagen skrider frem. PNN følger naturligvis op på danskernes færd i det irske.
Top 10-counts fra UKIPT Dublins dag 1A
Vladimir Velikov | Bulgarien | 301.500 | |
Joao Pires Simao | Brasilien | 253.600 | |
David Pollock | Irland | 240.000 | |
Mark Clifford | Irland | 206.100 | |
Vladas Burneikis | Lithauen | 199.800 | |
Ranno Sootla | Estland | 191.300 | |
Daniel Carter | Storbritanien | 186.600 | |
Matthew Davenport | Storbritanien | 174.600 | |
Peter Eichhardt | Sverige | 170.300 | |
Domenico Vivolo | Italien | 169.500 |