Geniet Fedor Holz: “Min IQ er faldet drastisk over årene”

Med næsten $3,5 millioner i turneringgevinster i 2015 og mere end $3,7 millioner indtil videre i år har Fedor Holz slået sig fast som en af pokerens mest lysende talenter. Efter bare to uger af Global Poker League har den unge tysker allerede vist smagsprøver på sine analytiske og spilmæssige kvaliteter, og mange regner ham som en af pokerens mest balancerede spillere. Nu bekræfter Holz selv i et videointerview med den tyske Youtube-kanal ‘Plan P’, det som mange modstandere har haft ham mistænkt for – at han er et geni i ordets egentlige betydning, eller i hvert fald har været det.

I interviewet fortæller Holz, hvordan han flere gange som barn tog en IQ-test. Den første test blev gennemført før tyskeren fyldte 10, og den viste en IQ på intet mindre end 155. Siden er det dog gået ned af bakke, hvis man skal tro Holz selv.

“Min IQ er hastigt på vej ned af. Jeg har taget tre eller fire IQ test over årerne, den første da jeg var otte eller ni år gammel, den sidste da jeg var fyldt 16. Jeg kan ikke længere huske de eksakte tal, men det var i omegnen af 155, 147 og 140”, forklarer han.

Der findes i dag mange forskellige IQ-skalaer, men lang de fleste kategoriserer 130 eller over som ekstremt høj, mens andre beskriver personer med 140 eller over som geniale eller nær geniale. Ifølge Holz kan han dog godt mærke genialiteterne allerede er ved at forlade ham.

“Det går allerede nu op for mig, at min generelle forståelse er på vej ned. Fra tid til anden er jeg endda sur på mig selv over, hvor lang tid det tager mig at forstå nye koncepter”, fortæller han ærligt.

Heldigvis kunne det være meget værre for den tyske pokerpro, der bare 22 år gammel allerede har turneringsgevinster for mere end $7,5 millioner. For de tyskkyndige er interviewet bestemt et lyt værd, hvor Holz også diskuterer sin involvering i Global Poker League.