God dansk onlinesøndag: Dobbelt Hot-finalebord og Houbanan-sejr

N9000Selvom det hverken blev til et dansk finalebord i Sunday Warm Up, Million eller Super Sonic, så har der alligevel været tale om en ganske hæderlig søndag for de rød-hvide onlinegrinders. De store resultater er især kommet på PokerStars, hvor dagens største danske cash tilfaldt den ukendte ‘N9000’, der formåede at spille sig heads up i den tidligt startene $215 Bounty Builder med $125.000 garanteret.

Den garanti blev dog i højeste grad gjort til skamme, da hele 939 spillere fandt vej til den virtuelle tilmeldingsskranke, og efter små otte timers spil sad blot to tilbage. Ultimativt måtte vores danske helt dog tage til takke med en andenplads, da N9000 kunne stikke mexicanske ‘pokerjamers’. Alligevel blev det dog en givtig oplevelse, da der var $11.594 til nummer to, mens der røg $2.626 på kontoen som følge af knockouts.

rofl2En anden dansker der havde en fremragende aften, var den ukendte spiller ‘roflcopter88’. Det lykkedes nemlig spilleren at ramme intet mindre end to turbo-finaleborde i løbet af aftenens spil. Først blev det til en 5. plads i The Hotter $162 til $5.583, og få timer senere strøg danskeren ligeledes på finalebordet i The Hotter $82. En 4. plads udløste $8.001, og således kunne roflcopter88 efter 7 timers spil gøre status – et overskud på næsten 87.000 kroner.

Dagens eneste sejr stod Morten ‘Houbanan’ Jespersen for, da han satte 1.209 modstandere til vægs i $55 Turbo Knockout Sunday Edition. Det indbragte $8.911 til den tidligere Danske Spil MPT-vinder.