O’Dwyer, Reem og Boeken til finaledag i hollandsk highroller
Mens de fleste pokerproer har blikket stift rettet mod den virtuelle filt og PokerStars’ Spring Championship of Online Poker, så bliver main event ved årets WPT Amsterdam faktisk skudt i gang i dag. På trods af den smådårlige planlægning, så tegner det til at blive en velbesøgt en af slagsen, i hvert fald hvis man skal tro de imponerende tal fra seriens highroller, der begyndte i går.
Læs også: Elmer bustede før finalebordet i WPT Amsterdams åbningstour
Hele 76 spillere havde været i muldvarpen og finde de €6.000 buy-in, som highrolleren har, og efter førstedagen resterer stadig rigtig mange velkendte navne, som overraskende nok har taget turen til Holland.
Spillere som Steve O’Dwyer (155.300), Jack Salter (74.200) og Tony Dunst (29.500) formåede hver især at spille sig videre, mens den tredobbelte WPT-vinder, Chino Rheem, også avancerede efter en dobling i en af aftenens sidste hænder. Her forvandlede dealeren Rheems til en Royal Flush på et -board, og så kunne Rheem lukke og slukke i 129.400.
Også et par mere lokale helte i Noah Boeken (35.800) og Pierre Neuville (50.000) kan sætte sig til filten i eftermiddag, når spillet genoptages klokken 14.00. Ingen danskere har på nuværende tidspunkt stillet til start, men med latereg åben helt indtil dagens spil, er det endnu ikke helt udelukket, at en rød-hvid kortkriger prøver lykken i det hollandske.