WSOP Europe-vinder fik 13 hænder i Global Poker League
I aftes gik Global Poker Leagues anden spillerunde i gang, da fire 6-max Sit’n’Goes efter planen blev afviklet online. Som ved sidste uges premiere var der tale om to opgør i Eurasia-divisionen og to opgør i den amerikanske division, og begge steder blev der vendt op og ned på den samlede stilling, efter imponerende resultater fra blandt andre Dominik Nitsche og Berlin Bears, mens både Kevin MacPhee (New York Rounders) og Justin Bonomo (London Royals) faldt helt og aldeles igennem.
Læs også: Pinlig softwarefejl stjal fokus på pokerligas tredjedag
I aftenens første opgør strøg en overlegen Dominik Nitsche til tops, efter at have slået Paris Aviators Mike Leah heads up, og han var uhyggeligt tæt på at gentage den bedrift kort efter, da han igen formåede at spille sig blandt de sidste to. Desværre for Berlin Bears stod den russiske highroller, Vladimir Troyanovskiy, i vejen for tyskerens anden sejr, og i den afgørende hånd sejlede en ind på river, der forvandlede Troyanovskiys til vinderhånden over Nitsches .
I Amerika-divisionen fik WSOP Europe-vinder, Kevin MacPhee, sin debut, og det blev en absolut forfærdelig en af slagsen. Over to opgør fik amerikaneren bare 13 hænder, hvilket ikke overraskende resulterede i et stort, fedt nul til pointkontoen for New York Rounders. I første heat løb MacPhee sine for top to par ind i Fedor Holz’ set i på et -board efter bare fem hænder, og i aftenens sene opgør fik han blot tre hænder mere, inden han satte pengene til midten med mod Jake Codys . Boardet blankede, og så var det farvel og tak for MacPhee.
I stedet endte sejrene med at gå til henholdsvis Kitty Kuo og San Francisco Rush og Xuan Liu og Montreal Nationals, og det bringer akkurat sidstnævnte hold i spidsen for divisionen. I Eurasia-divisionen har Paris Aviators taget teten før dagens heads-up opgør, der blandt andre byder på opgør som Randy ‘nanonoko’ Lew mod Sam Trickett og en encore fra gårsdagens heads up mellem Nitsche og Troyanovskiy. Stream kan findes her på PNN i aften.
GPL Eurasia stilling
1 | Paris Aviators | 24 point |
2 | Hong Kong Stars | 20 point |
3 | Berlin Bears | 15 point |
4 | Rome Emperors | 14 point |
5 | Moscow Wolverines | 13 point |
6 | London Royals | 13 point |
GPL America stilling
1 | Montreal Nationals | 20 point |
2 | Las Vegas Moneymakers | 18 point |
3 | Los Angeles Sunset | 17 point |
4 | New York Rounders | 16 point |
5 | San Fransisco Rush | 15 point |
6 | Sao Paulo Mets | 13 point |