Dansk indtog i Dublin: 32 avancerer ved irsk deepstack-festival
Det er ikke kun EPT-cirkuset der er i Irlands hovedstad i disse dage. Dublin Poker Festival har siden sidste uge kørt simultant med den verdenskendte turneringsserie, og tilbudt et program i noget mere overskuelig prisklasse for de fleste hobbyspillere. I går blev festivalens hovedattraktion, den €570 dyre Deepstack Main Event skudt i gang, og mens det kunne tælles på to hænder, hvor mange rød-hvide kortkrigere var til start i EPTens hovedturnering, så sad næsten 50 danskere klar fra start, da turneringen blev skudt i gang klokken 13.00 dansk tid.
Med 100.000 chips fra start, blinds på 50/100 og 45 minuters levels var der så rigeligt plads til at spille god poker, og det er bestemt også kommet til udtryk. Selvom menuen stod på 14 spillede levels, og næsten halvdelen af feltet blev barberet fra, er der nemlig stadig hele 32 (skriver: TOOGTREDIVE!) danskere klar til turneringens andendag.
Vi har endda også en dansker i spidsen for turneringen på nuværende tidspunkt. Morten Lønborg formåede nemlig som den eneste at passerede den halve million, og overnatter nu i 513.500 chips. Ikke langt efter har vi Mike Hansen på en samlet fjerdeplads med 448.000, mens Morten Kristoffersen (437.000) også er i top-10 efter førstedagen.
Af andre velkendte navne kan nævnes Berjar Rustom, der i oktober måned spillede sig på finalebordet ved DM i Poker. Han er videre med 135.000. Også den tidligere Four Seasons-vinder fra Marienlysts Summer Tour 2014, Morten Brenøe, skal i ilden igen senere, mens den tidligere WPT National Bruxelles 2’er, Bo Kjær Erichsen ligeledes spillede sig videre. Ingen af de to sidstnævnte fik dog for alvor fat på førstedagen, og slutter således i henholdsvis 88.000 og 70.000. Blinds starter på 1.500/3.000 – 500, så der er dog stadig fin tid for dem begge. Der resterer endnu 247 spillere af de 425 startende.
Danskere videre ved Dublin Poker Festival Deepstack (€500+€70)
Placering | Navn | Chips |
1 | Morten Lønborg | 513.500 |
4 | Mike Hansen | 448.000 |
6 | Morten Kristoffersen | 437.000 |
25 | Jens Erik Østergård | 318.000 |
30 | Kim Bentzen | 307.500 |
33 | Nat Jarmonthavat | 297.000 |
58 | Johan Bindner | 240.000 |
63 | Brian Johannesen | 222.500 |
78 | Jacob Kristian Deckers Poulsen | 206.500 |
79 | Michael Christensen | 203.000 |
83 | Daniel Kallenbach | 196.500 |
86 | Allan Hounsgård | 193.500 |
96 | Francis Gomez | 186.000 |
114 | Dimitri Bogdanov | 159.000 |
132 | Thomas Stålager | 135.000 |
133 | Bo Såbye Jørgensen | 133.000 |
135 | Berjar Rustom | 132.500 |
161 | Ken Graversen | 114.000 |
171 | Peter Bresseman | 101.000 |
183 | Steen Stampe Pedersen | 94.500 |
186 | Christian B. | 93.000 |
190 | Morten Brenøe | 88.000 |
193 | Niklas Nielsen | 87.000 |
198 | Ib Sandman | 84.000 |
204 | Helge Kjeldsen | 76.500 |
209 | Bo Kjær Erichsen | 70.000 |
218 | Anders F. Andersen | 62.000 |
226 | Martin S. Hjarsen | 54.000 |
230 | Michael Vedel | 48.000 |
231 | Bjarke Bering | 46.100 |
232 | Flemming Jørgensen | 43.000 |
233 | Andreas Kanta | 43.000 |