PNN.dk indstiller nyhedsproduktionen

Kære læsere,

Fra dags dato har vi taget beslutningen om at indstille nyhedsproduktionen på PNN.dk. Det har ikke længere været økonomisk ansvarligt at fortsætte med at producere daglige nyheder, da vores partnere ikke har mulighed for at allokere budgetter til Pokernyheder for resten af året.

Det er en udvikling der har været i gang i løbet af de sidste fem år, hvor en faldende interesse for Online Poker har sat en naturlig stopper for lysten til at investere i Poker.

I stedet for at skære helt ind til benet og levere et par korte daglige nyheder, har vi besluttet at stoppe nu. Efter aftale med Simon vil vi i stedet flytte vores fokus over på PokerNet.dk, hvor Simon fra tid til anden vil blogge fra store events.

Vi vil gerne sige tak for 4 gode år, og håber at se jer på PokerNet.dk hvor den daglige pokersnak vil fortsætte i mange år frem.

Hvad der skal ske med hjemmesiden PNN.dk har vi endnu ikke besluttet.

Niels Madsen,
Direktør, ZAW Media Ltd.

Simon PNNEt par ord fra webredaktøren

Siden PNN i januar måned lagde kursen om, har jeg efter bedste evne forsøgt at bringe vedkommende nyheder, originale historie og interessante interviews. Derfor var det også lidt af en mavepuster, da jeg i går fik beskeden om, at PNN på grund af manglende annonceindtægter lukker med øjeblikkelig virkning.

Når det så er sagt, så har PNN kørt på et lavere blus det sidste halve år end nogensinde før. De liveblogs og den oplevelsesjournalistik jeg i første omgang blev tiltrukket af i branchen, har der på ærgerligste vis ikke været økonomi til at understøtte, og det har betydet, at jeg helt personligt har gjort mig overvejelser om, om vi som nyhedsside var på vej i den forkerte retning. Nu tager de manglende reklameindtægter beslutningen for os, hvilket på sin vis er befriende.

Afviklingen af dag-til-dag-produktionen på PNN betyder, at jeg kan bruge min energi andetsteds, og det starter med genoptagelsen af de liveblogs, der altid har værdsat af rigtig mange læsere. Efter aftale med PokerNet vil jeg allerede fra næste weekend levere de første beretninger og billeder fra en udlandstur, når jeg flyver med Danske Spil til Irland, og mange flere pokerture er på programmet. Unibet Open København og DM i Poker er helt oplagte events at dække fra, og vi har også et par events i kikkerten uden for landets grænser. Der mangler stadig at falde et par detaljer på plads, ligesom vi endnu ikke har besluttet, hvilket format dækningen kommer til at blive i. Uagtet giver det mig muligheden for at finde ”tilbage til rødderne”, hvilket jeg glæder mig ustyrligt til.

Tak fordi I læste med. Det har været en fornøjelse.

Simon ’shp2000’ Petersen