Anonym dansk grinder lander nyt stort PokerStars-cash

Hvem der præcis gemmer sig bag PokerStars-nicket “TheBlueFox” er endnu ikke kommet frem i pokeroffentligheden, men en ting er sikkert. Der gemmer sig enten en aldeles habil eller ualmindeligt heldig tourspiller bag navnet.

Siden TheBlueFox’ første registrerede turnering i februar 2012, har den danske pokerspiller sikret sig gevinster for mere end $230.000, blandt andet ved hjælp af en imponerende sejr i The Big $162 sidste sommer.

 

Læs også: Dansk sejr i The Big $162: “TheBlueFox” vinder over 100.000 kr.

 

Nu har ræven så gjort sig bemærket igen, da danskeren i går spillede sig blandt de tre sidste i PokerStars’ største daglige turnering – The Big $109. Turneringen har $80.000 garanteret, men eftersom 1.045 spillere havde valgt at lægge de $109 i buy-in, var der mere end 570.000 kroner at fordele mellem de cashende spillere.

De tre sidste spillere indgik en deal kort efter klokken 02.30, som sikrede danskeren $14.788,89 eller næsten 81.000 gode danske kroner. Et beløb der kun blev overgået af brasilianske “tauszig”, der på daværende tidspunkt holdt et mindre chiplead. Brasilianeren kan således notere sig $15.368,72 mere på kontoen, efter det dybe run.

Ud over TheBlueFox, så nåede to andre danskere også finalebordet i samme turnering. Spilleren “andersbisse” måtte lade livet som finalebordets første spiller på en 9. plads til $1.254 medens spilleren “Høgen” endte som femmer til $5.225.

 

Dansk topresultat i The Big $22

TheBlueFox’ økonomiske sølvmedalje var dog ikke det eneste flotte danske resultat i fredagens store turneringer på PokerStars.

Spilleren “Baelmi” kæmpede sig igennem et felt på 3.237 spillere, men måtte til sidst kaste håndklædet i ringen på en fjerdeplads. Baelmi kom ind i et traditionelt coinflip, men kunne desværre ikke ramme mod tyske “ODBC”s . For resultatet får danskeren $3.722,55.

Baelmi