“be55er” missede finalebordet i MicroMillions Main Event med et mulehår

MicroMillions syvende serie på PokerStars er nået til vejs ende, og den store Main Event finale var blot et mulehår fra at få dansk deltagelse på finalebordet.

63.237 spillere stillede i går op til det altid voldsomt populære MicroMillions Main Event på turneringsseriens finaledag, og her var det “be55er” som fra et dansk synpunkt klarede sig bedst i det gigantiske felt.

Det blev til en 14. plads for “be55er” som dermed forvandlede sit buy-in på $22 til $3288 i turneringen som tog mere end 13 timer at afvikle.

Selv om der lå en gigantisk bunke penge og ventede på at blive fordelt mellem finalebordets deltagere, er “be55er” formentlig stadig glad for sit flotte resultat, når han (eller hun) står op i dag. Det var nemlig en tangering plus $90 af danskerens hidtil største cash på verdens største pokersite. Det kom d. 10 august 2012, da “be55er” tog andenpladsen i The Big $4.40.

Main Event havde $1 mio. garanteret i præmiepuljen og $75.000 til vinderen, men de mange deltagere gjorde at puljen blev på hele $1.264.740 og vinderen fik også mere end den garanterede førstepræmie med sig fra turneringen, da han efter en deal og efterfølgende sejr fik $78.802 for førstepladsen.

Den tilfaldt “RainmanRJA” fra England, som indgik en deal heads op med “olimpiada980” fra Rusland. Russeren fik $69.480 for andenpladsen.

Resultatet af MicroMillions Main Event d. 23/3-2014:

MicroMillions_Main_Event_7