Danske “Kakalala” vandt 110.000 kr. for 5. plads – “Laze84” jagter $70.274

Danske “Kakalala” spillede sig her til morgen på finalebordet i SCOOP #30 Medium $109 NL Hold’em, hvor “Kakalala” jagtede karrierens næststørste cash.

Det største kom d. 23 september 2012, da “Kakalala” tog sig af syvendepladsen i WCOOP $5200 Main Event til en værdi af svimlende $182.500.

Læs også: WCOOP Main Event: Sort uheld sender “Kakalala” ud på syvendepladsen

Siden da er det blevet til flere seks-cifrede gevinster i danske kroner, blandt andet under WCOOP Challenge i marts, hvor “Kakalala” tog sjettepladsen til $36.720 i et $1050 NL Hold’em [8-max] event.

I gårsdagens SCOOP-event var buy-in altså blot på $109, og det trak hele 4771 spillere ind i turneringen som strakte sig over to dage.

Desværre blev det “kun” til en femteplads for “Kakalala” til $20.276, hvilket blot er danskerens sjette største cash i karrieren. Det svarer til lidt mere end 110.000 kr.

Sådan sluttede SCOOP #30 Medium:

SCOOP_30_M

 

“Laze84” videre til Dag 2 i SCOOP #32 Medium

Bedre kan det gå for “Laze84” som senere i dag vender tilbage til Dag 2 i SCOOP #32 Medium $215 NL Hold’em [Progressiv Super-Knockout], hvor der er $70.272 på toppen og blot 31 spillere tilbage af det 4476 mand store felt.

“Laze84″s største cash til dato lyder på $10.638, så der skal mindst en sjetteplads til at slå den personlige rekord. Det kræver dog lidt arbejde for danskeren, som hører til blandt turneringens shortstacks.

Blinds er 7000/14.000 med en ante på 1750 når spillet genoptages kl. 20:00 i aften, og med en stack på 235.000 chips betyder det at “Laze84” blot har 16,7 big blinds at arbejde med.

laze84_scoop_dag_2