Dominik Panka vandt PCA Main Event og snød Timex for rekord

Det blev et regulært marathon-finalebord i PCA Main Event på Bahamas, hvor spillet blev sat i gang ved 20:00-tiden i aftes og først fandt en vinder næsten 16 timer senere.

Mike “Timex” McDonald – som jagtede en EPT-rekord som den første spiller nogensinde til at vinde to EPT Main Event titler – spillede hele vejen igennem et fantastisk flot finalebord, og endte også heads up mod polske Dominik Panka efter der var indgået en trevejs deal som inkluderede Isaac Baron, da der resterede tre spillere.

Men Panka skulle vise sig for stor en mundfuld for McDonald, som til sidst var spillet ned i ca. 5,4 mio. chips, som han sendte til midten med .

Panka fandt et call frem med og selv om McDonald tog føringen på turn med en lidt heldig 7’er, ville skæbnen dog, at sejren og de $1.423.096 skulle til Polen.

Panka_McDonald

Et es på river gjorde Dominik Panka til en fortjent vinder af PCA Main Event anno 2014.

I minutterne efter sejren sagde en meget afdæmpet Dominik Panka:

“Jeg er en internetspiller, som kun har spillet live poker i godt et år. Jeg løb godt hele turneringen, og lavede nogle store hænder og vandt nogle flips. Jeg følte mig godt tilpas under hele turneringen mens spillet var i gang, men når jeg kom op på mit værelse om aftenen kunne jeg mærke, at jeg blev mere nervøs. Men presset forsvandt når jeg kom tilbage til bordene, og da jeg kom på finalebordet følte jeg mig godt tilpas med mit spil. Det er måske underligt, men jeg følte ikke noget pres på finalebordet”, sagde Panka som til tider lignede en pokerspillende terminator ved bordet.

Med en robotagtig mimik og øjne gemt væk bag et par gigantiske solbriller, fortrak han aldrig en mine.

“Jeg koncentrerede mig om at være en klippe… en statue. Jeg kan ikke rigtigt fejre sejren ved at hoppe rundt og være glad, for jeg er stadig i det mindset”, sagde han kort efter sejren.

Undervejs havde Panka endda bedt sin rail om at være stille, så han kunne bevare sit cool, men på opfordring bad Panka under sejrsinterviewet sine støtter om at lave noget larm for at fejre polakkens store gevinst.

Dominik Panka er nu EPTs 95. mester gennem tiderne, og Mike “Timex” McDonald må konstatere, at det endnu ikke var hans tur til at skrive sig ind i historiebøgerne, som den første dobbelte EPT-vinder nogensinde.

mcdonald_Rail

En skuffet Mike “Timex” McDonald søger trøst ved railen i sekunderne efter turneringens afslutning.

 

Sådan sluttede finalebordet i 2014 PCA Main Event:

pca_main_Event_praemier

 

Se videointerview med Dominik Panka: