Gustav stiller op til selfie og bliver suget ud af Main Event
Han kom, han så og han blev suget ud. Gustav Hansen er ikke længere en del af Aussie Millions Main Event.
Gustav Hansen late-reggede kort før starten på Dag 2 i Aussie Millions Main Event, og ikke længe efter var “The Great Dane” elimineret.
Oven i købet få øjeblikke efter at have taget et såkaldt selfie-foto med sin senere banemand, Dennis Huntly (se artikelbilledet).
Huntly er australier og står noteret for mere end $373.000 i live cashes i karrieren, hvor det største lyder på $123,268. Det kom i hus netop i Aussie Millions Main Event samme år som Gustav vandt – nemlig i 2007 – hvor Huntly måtte nøjes med en 9. plads. Måske var dét årsagen til, at Huntly ville have et selfie med Gustav til poker-scrapbogen.
I en hånd kort tid efter de to Aussie Millions-venner var blevet foreviget i det nu uforglemmelige selfie, åbnede Huntly til 1600 chips som Gustav betalte. Barry Woods callede også fra hijack og Jarred Graham forsvarede sin big blind.
Fire mand så et flop der slog
, og efter Graham og Huntly begge havde checket fyrede Gus et bet afsted på 3800. Woods og Graham foldede, mens Huntly betalte danskeren af.
Turn var og Huntly checkede påny. Gustav sendte endnu et bet afsted – denne gang på 7400 – og Huntly gik i tænketanken i et stykke tid og tjekkede to gange sine hole cards, inden han fandt et call frem.
River var og nu besluttede Huntly at bette ud. 16.000 chips stak han til midten, og et call ville kun efterlade Gus med 1000 chips, så han valgte i stedet at gå all in. Huntly fandt omgående et call frem og kunne se Gustav vende
om på ryggen for et floppet top par med top kicker.
Huntly havde dog ramt lidt af en mirakelriver til sin
, og dermed var Gustav på vej til railen, mens Huntly nu sad med 230.000 chips og et legendarisk selfie på sin telefon.
Gus har tidligere overfor PNN.dk fortalt, at de to highroller-turneringer ved Aussie Millions med buy-ins på henholdsvis $100.000 og $250.000 kunne være interessante for ham, så vi krydser fingre for at vi ikke har set det sidste til Gustav Down Under i denne omgang.
Artikelfoto og kilde: PokerNews.com