Lars Bønding uhyggelig tæt på sin tredje triumf i Sunday Warm-Up

Lars Bønding er en rutineret herre ved et pokerbord, og kan bl.a. prale af at have vundet hele to $215 Sunday Warm-Up i karrieren. I nat kom han uhyggeligt tæt på sin tredje sejr i den store søndagsturnering hos PokerStars.

2915 spillere stillede til start i denne uges Sunday Warm-Up, og efter små 10 timers spil var Bønding chipleader med 10 spillere tilbage.

Den position udnyttede han til at spille sig frem til den afgørende heads-up mod “Casharrie” fra Østrig, som dog havde overtaget føringen i chips på dette tidspunkt. “Dsavo” – som Bønding kalder sig på PokerStars – fik dog grinded sig tilbage til et overtag i chips, men tabte så en afgørende hånd med AT vs A8 for de fleste skillinger, og kort efter var det hele forbi.

Der blev ikke indgået nogen deal, og Bønding må derfor tage til takke med $68.502 for sin sølvmedalje.

Også danske “lundkok86” spillede sig på finalebordet i gårsdagens Sunday Warm-Up, men han måtte strække våben som første mand og nøjes med $4955, hvilket samtidig er godt nok til en ny personlig cash-rekord på PokerStars for danskeren.

Her ses resultatet af Sunday Warm-Up d. 26/5-2014:

dsavo_warm_up