Mickey Petersen videre til Dag 2 på Isle of Man
Det første UKIPT Isle of Man Main Event nogensinde gik i gang i går på den lille ø i det britiske øhav, og her sad blandt andre Mickey Petersen med ved bordene på Dag 1A.
Han kunne efter en hård dags arbejde glæde sig over at være videre til Dag 2 med en stack på 46.000, hvilket svarer til 46 big blinds, når han skal i ilden igen lørdag.
Dermed er der stadig liv i håbet om at få Mickey at se på livestream fra Isle of Man som du kan følge her på PNN.dk fra søndag kl. 13:00.
I alt smed 113 spillere £1100 for en plads i turneringen på Dag 1A, og da røgen havde lagt sig, kunne 54 af disse spillere putte chips i den forseglede pose. Den mest fyldte pose tilhører Dara O’Kearney – sidste års Online Qualifier of the Year – som kunne skrabe 112.100 chips sammen inden dagen var slut.