Mickey Petersen vinder Sunday Brawl: – Føles godt at grinde online igen

Den danske Team PokerStars Pro Mickey “mement_mori” Petersen har de seneste par måneder været særdeles aktiv ved diverse livepoker-festivaler – blandt andet EPT Prag i december og PokerStars Caribbean Adventure på Bahamas i januar. Her var der dog ikke de helt store succeshistorier at skrive hjem om.

Men nu er han igen i gang med grinden online, og for få timer siden slog han til på Full Tilt Poker, hvor han sejrede i den populære $255 Sunday Brawl som har en garanteret præmiepulje på $200.000.

Sunday Brawl giver spillerne muligheden for at købe sig ind hele tre gange i turneringen, og i alt blev der betalt 1303 buy-ins i gårsdagens turnering. Det skabte en præmiepulje på $260.600, hvoraf Mickey fik $52.120 for førstepladsen.

mickey_sunday_brawl

I Sunday Brawl går $200 af buy-in direkte til præmiepuljen, mens $40 går til Knockout Bounty puljen. Slå en anden spiller ud og indkassér omgående $40.

I alt slog Mickey 11 modstandere ud i gårsdagens turnering, så han kan lægge yderligere $440 til det i forvejen imponerende cash.

mickey_sunday_brawl2