Micro Millions 2’er: Jeg føler mig overmatchet i de dyre turneringer

For Henrik Hvidberg stod lørdagens 2. plads i MicroMillions event 20 som en fantastisk afslutning på fire dage, hvor der ikke havde stået meget andet end poker på menuen, og det var da også en veltilfreds og oplevelsesmættet Henrik som PNN fangede til et interview om de sidste dages strabadser.

Selvom Henrik Hvidberg har et fuldtidsjob og kan kaldes hobbyspiller, er han som han selv siger en aktiv pokerspiller, der stadig elsker at spille poker og gerne gør det, lige så snart han har mulighed for det. Cashet på $17.741 er hans klart største til dato, men det er bestemt ikke fremmed for ham at lave gode resultater i turneringer.

Han har tidligere vundet ikke mindre end tre pakker til WSOP Main event, som har en værdi på $12.500 stykket, og har også bevist at han kan begå sig i turneringer med store felter, da han tidligere har fået en 5. plads i den store Sunday Storm-turnering på Pokerstars, hvor der som regel er mindst 40.000 spillere med.

Selvom Henrik har vundet tre WSOP pakker, så har han dog ikke haft mod på at tage til Las Vegas og spille og har valgt at beholde pengene, da han synes det er for mange penge at betale for en pokerturnering. Selvom han har vundet en masse livetours i klubregi føler han sig dog outmatchet når det kommer til turneringer med et større buyin og har derfor fravalgt disse.

 

Kvalificerede sig til Unibet Open onsdag aften – foldede AA preflop

For Mr. Nurse startede eventyret allerede onsdag aften, da han sammen med et par venner tog ind og spillede en 500krs rebuy satellit til Unibet Open på Casino Copenhagen. Denne slags turneringer har ofte en meget hurtig struktur og der skal derfor også en god portion held for at komme langt.

Det må man sige Henrik havde og han havde faktisk et så godt run, at han sad den sidste halve time og foldede alt fordi han var sikret en billet. Dette betød bl.a. at han smed den bedste starthånd i NL Holdem AA inden floppet fordi han ikke ønskede at komme ind imod en af de eneste spillere der dækkede ham. Dette viste sig at være en god idé da billetten kom i hus til Henrik.

 

Trak hårdt startbord til Unibet Open men sugede læring til sig

Unibet Open var langt fra Henrik Hvidbergs største turnering da han to gange har spillet Asian Pacific Poker Tour dog uden at gå videre fra førstedagen ved den lejlighed. Faktisk har Henrik i begge tilfælde været så uheldig, at han har ramt ind i flush på dagens sidste level og har været bange for, at der har været decideret sidste level forbandelse.

At Henrik overhovedet skulle nå sidste level lå dog ikke i kortene, da han startede ud på et knaldhårdt startbord, hvor han havde Morten ”Pokergirl” Erlandsen på den ene side og Morten”Skipper-Dawn”Lihn på den anden side. Derudover var også Rasmus ”Jungleras” Nielsen at finde på bordet, så Henrik fik kamp til stregen. Alligevel beskriver han det dog som en kæmpe oplevelse.

Faktisk blev han så inspireret af specielt Jungleras, der er kendt for at spille enormt friskt til, at han sugede læring til sig og fik lyst til at arbejde med sit eget spil.

Henrik beskriver det som en kæmpe oplevelse, at gå rundt blandt de store pokerstjerner, som han normalt kun læser om i nyhederne og blev enormt overrasket over at de alle sammen var søde og helt nede på jorden og sammenlignede det med at være til en fodboldkamp med Real Madrid, hvor han kunne se stjernerne i levende live.

 

Fik en fremragende første dag men..

Til trods for det hårde startbord fik Henrik dog en fantastisk første dag hvor han længe lå mellem 80.000 og 100.000 chips, hvilket var over tre gange startstack.

Desværre viste sidste level sig endnu engang at blive fatalt for Mr.Nurse da han kommer ind i et par hårde kampe mod en hollænder, som Henrik har svært ved at få fat på, og det kulminerer i dagens tredjesidste hånd, hvor han kommer ind i en 100K chips pot med to tiere, hvilket desværre render ind i en modstanders to esser, som holder hjem.

Det viser sig dog at være en heldig ting at det sker så sent da Henrik føler sig overbevist om, at han nok havde smidt resten af stacken væk, hvis ikke det var fordi der kun manglede to hænder før spilstop. Da spillet bliver stoppet kan Mr.Nurse pakke 28.800 chips i posen, hvilket svarer til mindre end han startede dagen med.

 

Blev straffet på dag 2 og fejllæste en modstander så han bustede

Henrik var dog stadig glad for at gå videre selvom han ikke havde en stor stack og hans strategi var klar. Go big or go home. Derfor forsøgte han i første omgang at komme all in og doble, men dette viste sig, at blive ret svært da modstanderne foldede til hans reraises hele tiden, og inden han så sig om, var han i 60.000 chips uden at have været til showdown.

Desværre lavede Henrik en fejl, der skulle vise sig at få fatale konsekvenser. Han kom i en pulje til at foretage sin action uden for tur på turn, hvilket betød hans modstander foldede hånden og Henrik fik en helt rundes straf, hvor han ikke fik lov til at spille sine kort. Dette skulle vise sig at blive fatalt, da Henrik først taber to hænder og derefter kommer tilbage til en hånd mod den samme spiller.

Hans modspiller åbner fra knappen og Henrik forsvarer med Ti-9 og ser et Ti-8-5 flop. Da Henrik leader ud i hans modspiller kigger modspilleren på samme måde mod turneringens ur som da han foldede til Henriks all-in ude af tur, men vælger denne gang at gå all in til Henriks store overraskelse. Derfor konkluderer han, at hans modstander er ude i et bluff og kalder sine sidste chips, men må desværre se sig slået af modstanderens AA der holder hjem.

 

Havde lyst til at prøve nogle af de ting proerne havde gjort

Henrik var dog langt fra færdig med at spille poker og kørte hjem med en stor lyst til at prøve de ting af i praksis som han havde set Jungleras, Skipper-Dawn og de andre proer gøre til Unibet Open.

Derfor startede han et par turneringer bl.a. Micromillions event 20, The Big 55 og andre. Micromillions turneringen var en dobbelt turbo $2,2 rebuy så der skulle fart over feltet for at komme forbi de mere end 18.000 modspillere.

Henrik havde ikke så meget at sige til hans dybe run, da han vandt en masse AK mod par og lavede et par bad beats på modstanderne og generelt bare var varm. Derfra cruisede han sig stille og roligt frem og det er først da de er 20 igen, at han begynder at give den fuld gas med en masse raises og reraises og han chipper rigtigt godt op uden at komme til showdown.

Da han kommer til finalebordet er han nummer to i chips og har en god position og godt styr på bordets chipleader fra Rusland, som han bluffer ud af nogle nøglepuljer bl.a. en gang med intet andet end bonde høj og selv buster på 3. pladsen.

I sidste ende ender det dog med en flot andenplads da Mr.Nurse som tidligere beskrevet kommer all in med QQ og taber til et rivered es mod modstanderens AK og en gevinst på små 94.000 danske kr.

Henrik Hvidberg har dog ikke tænkt sig at bruge gevinsten til at købe sig ind i større turneringer. Han har cashet dele hele ud men skal spille lidt Micromillions turneringer i aften.

Tilskriver en stor del af sin succes Pokernet.dk og et enkelt råd med på vejen:

Henrik er en meget aktiv del af PokerNet.dk som er Danmarks største community for pokerspillere og er ikke sen til at tilskrive sin succes til netop dette forum.

”Selvom jeg læser meget, så læser jeg aldrig pokerbøger,, men vil sige at jeg får en masse ny viden igennem de dygtige spillere der diskuterer poker på pokernet.dk og det har været med til at gøre mit eget spil bedre – og derudover er der et godt sammenhold på Pokernet med andre spillere”

Hvis du selv skulle sidde med drømmen om en stor gevinst i en Micromillions så har vi spurgt altid beskedne Henrik om han har en hemmelighed at dele hvortil han svarer:

”Spil aktivt til, kryds fingrene og især i endgame er der mange der er voldsom moneyscared. men ellers er jeg slet ikke dygtig nok til at give for mange råd – men der skal dælme meget held til”

PNN ønsker Henrik”Mrs.Nurse”Hvidberg stort tillykke med gevinsten.