MicroMillions: Danske “renechris” vandt karrierens største cash i Event #61

Vi har stadig kun haft én dansk vinder i denne omgang MicroMillions på PokerStars, men vi har været fandens tæt på flere triumfer i flere omgange.

Hele 10 finaleborde har danskerne ramt i MicroMillions 7-regi, og det seneste kom her til morgen, hvor danske “renechris” spillede sig gennem et felt på 9683 spillere og frem til finalebordet i Event #61, som bød på NL Hold’em med et buy-in på $8.80.

Desværre blev det “kun” til en fjerdeplads for “renechris”, som dermed blev $3873 rigere, men han vil sikkert ærgre sig over, at det ikke kunne blive til mindst et par ekstra trin op ad præmiestigen. På toppen lå nemlig $11.401 og ventede på vinderen, og det blev “lepsOnn” fra Holland, som kunne skrabe de penge til sig, da turneringen var slut.

“renechris” er dog sikkert stadig tilfreds med resultatet i og med, det var hans suverænt største cash på PokerStars siden han loggede ind første gang hos verdens største pokersite. Det næststørste daterer tilbage til 2010, hvor han vandt $1738 i en $5.50 NLHE turnering.

Vi skal dog kun tilbage til februar for at finde danskerens tredjestørste cash. Det lyder på $1165 og kom i hus i en $11 turbo- turnering.

Tillykke med den flotte placering til “renechris”, som dermed sender Danmarks samlede gevinster i denne omgang MicroMillions op på i alt $107.493

Hele 2074 gange har PokerStars udbetalt penge til en dansk pokerkonto i MicroMillions 7, som her til weekenden går ind i sin afgørende fase.

På søndag er det den store finaledag, hvor bl.a. MicroMillions Main Event afvikles. Det koster $22 og har $1.000.000 garanteret i præmiepuljen og mindst $75.000 til vinderen.

 

 

Resultatet af MicroMillions 7 – Event 61 d. 20/3-2014:

renechris_mm61